Moovy og Den Uafhængige diskuterer russiske stereotyper og filmisk propaganda

Moovy har igen været i radioen – denne gang for at diskutere noget uhyre aktuelt: skildringen af russere i Hollywood og brugen af film som propaganda.

Forleden slog Moovy et smut forbi DR Byen for at diskutere Christian Tafdrups grumme gyser, "Speak No Evil", samt den sejlivede science fiction-franchise "Star Trek" i programmet Fokus.

Og i morges kunne Moovy atter høres i æteren, da undertegnede optrådte på radiostationen Den Uafhængige og i selskab med værterne Camilla Boraghi og Oliver Breum diskuterede, hvordan Rusland (og det gamle Sovjet) er blevet portrætteret i årtiernes løb i amerikanske film og tv-serier.

Udgangspunktet var Gary Oldmans præstation som russisk terrorist i "Air Force One" fra 1997 (se billedet), men vi diskuterede også alt fra "Chernobyl" og "Rocky IV" til 50'ernes science fiction-tendenser og kinesisk, filmisk nationalisme.

Det lyder måske en smule tungt, men diskussionen havde et godt tempo og flow, og den kan nu høres som podcast her (fra 52.00) og ses som video (dog kun med værterne i billedet) her (fra 50.50).

Kommentarer

Moovy og Den Uafhængige diskuterer russiske stereotyper og filmisk propaganda

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen