"Northern Exposure" vender måske tilbage med den oprindelige hovedrolleindehaver

I det planlagte reboot vil Dr. Fleischman vende tilbage til Cicely for at begrave en gammel ven.

Den quirky 90'er-serie "Northern Exposure" går nu måske i bedene på andre populære serier fra foregående årti og gør comeback.

Serien, der løb over skærmen fra 1990 til 1995, var på mange måder en unik forløber for de senere skæve tv-serier fra HBO og Netflix.

I "Northern Exposure" fulgte vi det spraglede persongalleri i den lille by Cicely i Alaska, hvor den unge læge Dr. Joel Fleischman (Rob Morrow) modvilligt lander, men efterhånden tager byen og dens befolkning til sig. Serien vandt syv Emmy-statuetter, heriblandt for bedste drama.

I det planlagte reboot vil Dr. Fleischman (igen spillet af Murrow) vende tilbage til Cicely for at begrave en gammel ven, og han finder atter sammen med sine gamle venner samt et nyt persongalleri.

I den oprindelige serie fandt man også skuespillerne John Corbett, Darren E. Burrows og Cynthia Geary, der tidligere har udtrykt interesse i at genoplive serien fra CBS.

Kommentarer

"Northern Exposure" vender måske tilbage med den oprindelige hovedrolleindehaver

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen