"Pacific Rim 2" droppes måske

Der bliver måske ikke mere kaiju-action på det store lærred - i hvert fald ikke i den planlagte "Pacific Rim 2", der ifølge kilder muligvis skulle være lagt på is.

Guillermo del Toro var ellers klar til at starte optagelser til filmen allerede i november med en udgivelsesdato i august 2017 for øje, men nu ser det altså ud til, at filmen vil blive yderligere forsinket eller muligvis helt droppet.

Der skulle angiveligt være pengemæssige årsager til beslutningen, for selvom den første film blev en pæn succes på verdensplan (ikke mindst i Kina, hvor den omsatte for mere end på det amerikanske marked), havde den et relativt stort budget på 190 mio. dollars. 2'eren skulle efter planen have haft samme budget, men noget kunne altså tyde på, at filmselskabet Legendary har mistet tiltroen til en evt. fortsættelse.

Det var ellers planen, at skuespillerne fra den første film, heriblandt Charlie Hunnam, ville vende tilbage i filmen, der skulle foregå et par år efter den første og byde på mere kaiju-action. Samtidig skulle den lægge op til en "Pacific Rim 3".

Kommentarer

"Pacific Rim 2" droppes måske

  • 3

    Selvom Guillermo del Toro er en af mine absolutte yndlingsinstruktører, så er dette for mig at se bestemt ikke en dårlig nyhed. Han er langt bedre til at håndtere de mindre og mere personlige film, end han er til at håndtere store actionbrag.

    Pacific Rim er blandt hans mest ligegyldige film med hovedpersoner, der fremstår så overfladiske og ligegylige, så det lige så godt kunne have været en effektmæssigt veludført Power Rangers-film.

     

    Slayer17-09-15 17:38

  • ★★★★0

    Hear hear!

    Spil den med Slayer!

    David Lund17-09-15 17:51

  • ★★1

    Så kan det være han får tid til Hellboy 3 *krydser fingre*

    Tiany17-09-15 21:50

  • 0

    Vil ønske at han og James Cameron kunne få grøn lys til hans adaption af H.P. Lovecrafts 'At the mountains of Madness' som i første omgang blev skrottet til fordel for Pacific Rim.

    Bishop17-09-15 21:57

  • 0

    La nu bare Cameron holde sig til hans smølfe film. Så er man da fri for at se noget fra ham af i nogle år.

    Geekalot18-09-15 06:22

  • 0

    Jeg var ganske underholdt af den første, men jeg behøver ikke en 2'er, og jeg mener også at Guillermo Del Toro har lavet og kan lave langt bedre film.

    Hvis der absolut skal komme en fortsættelse,  så giv projektet til en anden 

    Wimmie18-09-15 07:08

  • ★★★★0

    Jeg syntes også ganske godt om den første, men udover kaiju-scenerne holdt den ikke rigtig ved gensyn.

    chandler7518-09-15 10:15

  • 0

    Ja avatar var ikke et mesterværk men jeg kan komme på mange andre instruktøre som jeg hellere vil undgå end Cameron. 

    Bishop18-09-15 17:44

  • 0

    Den blev så ikke droppet aligevel :)

    Geekalot18-09-15 18:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen