"Fallout": Se de første billeder fra filmatiseringen af spilfranchisen

Postapokalypsen nærmer sig med hastige skridt.

En tv-serie baseret på den populære spilfranchise "Fallout" har været længe undervejs. Den første omtale går hele tre år tilbage, som vi dengang skrev om her på Moovy, mens premieredatoen 12. april 2024 tidligere på året blev bekræftet.

Streamingtjenesten Prime Video, som er ejet af medie-mastodonten Amazon, har nu frigivet en rækker billeder fra deres kommende storsatsning. De kan ses i bunden af artiklen.

"Fallout"-spillene foregår i en dyster fremtid, hvor det meste af Jorden er blevet udryddet af destruktive atomvåben, og hvor man må bekæmpe alt fra radioaktive bæster til "Mad Max"-agtige voldsmænd for at overleve.

"Fallout"-serien starter ud i en af fremtidens underjordiske bunkere, Vault 33, og handlingsforløbet i føljetonen vil angiveligt passe ind i franchisens overordnede historie, som er blevet opbygget gennem adskillige succesfulde videospil.

Læs også: John Carpenter vil gerne filmatisere videospillet "Dead Space"

Den kreative duo bag "Westworld"-serien, Jonathan Nolan og Lisa Joy, er med om bord som producere, mens også Geneva Robertson-Dworet ("Captain Marvel") og Graham Wagner ("The Office") både producerer og skriver serien.

Foran kameraet finder vi bl.a. Walton Goggins, Kyle MacLachlan og Ella Purnell. I forbindelse med det nye billedmateriale er der også udsendt karakterbeskrivelser på en række af karakterne.

Ella Purnell spiller Lucy.Hun er en optimistisk Vault Dweller med en amerikansk "can do"-ånd. Hendes fredelige og idealistiske natur bliver sat på prøve, da nogen gør hendes kære fortræd.

Aaron Moten spiller Maximus – en ung soldat, der skjuler sin tragiske fortid, mens han tjener i den militaristiske gruppe Brotherhood of Steel. Han tror på det ædle i broderskabets mission om at bringe lov og orden til ødemarken – og vil gøre alt for at fremme deres mål.

Walton Goggins spiller The Ghoul, der valfarter i ødemarken som dusørjæger. Han er pragmatisk, hensynsløs og skjuler en mystisk fortid.

Kyle MacLaughlin spiller Overseer Hank. Hank er opsynsmand for Vault 33 og Lucys far. Han er ivrig efter at ændre verden til det bedre.

"Fallout"-serien får som nævnt premiere 12. april 2024. Pilotafsnittet instrueres af Jonathan Nolan.

Kommentarer

"Fallout": Se de første billeder fra filmatiseringen af spilfranchisen

  • 3

    Jeg ved stadig ikke helt... Jeg håber på det bedste og frygter det værste.

    jarlen29-11-23 13:11

  • ★★★2

    Om ikke andet, så viser billederne, at de har ramt det visuelle ret spot on. Og det siger selvfølgelig intet om kvaliteten og manus - men det løftede dog mine forhåbninger.

    HonoDelLoce29-11-23 14:18

  • ★★★★★1

    Jep - det ligner unægteligt meget de sidste par spil i serien.

    David Lund29-11-23 22:01

  • ★★★★0

    Jep - det ligner unægteligt meget de sidste par spil i serien.

    Første person = Buuh?  ..vidste slet ikke, du var SÅ gammel, David?!? 

    Gasivodo30-11-23 02:23

  • ★★★★★1

    Første person = Buuh?  ..vidste slet ikke, du var SÅ gammel, David?!? 

    Kan godt lide Fallout 3 og New Vegas, men jeg er da gammel nok til at have spillet de første. Min første computer var en C64, så jeg er sgu ikke helt ung…

    David Lund30-11-23 10:22

  • ★★★★★★0

    Lyder som et spændende projekt.

    Wayne30-11-23 10:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen