Teknisk ser det blændende ud. Aften scenerne ser helt fantastik ud. Og action lader også til at sparke røv. Jeg ved ikke hvad plottet kommer til at byde på, men synes umiddelbart det ser ganske fornuftigt ud.
Trailer: Første lange trailer til "Jason Bourne"!
Ni år efter "The Bourne Ultimatum" gentager Matt Damon rollen som den toptrænede eks-agent Jason Bourne i filmen af samme navn, som får dansk biografpremiere 28. juli.
Indtil nu har vi vidst meget lidt om det overordnede plot i thrilleren, som er franchisens femte spillefilm (og den fjerde med Damon foran kameraet) og er instrueret af Paul Greengrass, der tidligere har lavet "The Bourne Supremacy" og "The Bourne Ultimatum".
Traileren afslører dog, at CIA bliver udsat for et stort hacker-angreb, og at den CIA-trænede Bourne måske ikke er helt bleg for at samarbejde med sine tidligere arbejdsgivere, idet han mødes med Tommy Lee Jones' CIA-chef.
Vincent Cassel spiller filmens skurk, der formentlig står bag det føromtalte hacker-angreb, mens Julia Stiles vender tilbage som Bournes gamle flamme, Nicky Parsons. Den svenske Oscar-vinder Alicia Vikander spiller desuden en ekspert i cyber-kriminalitet.
Den komplette trailer kan ses herunder!