Lad os håbe den er mere spændende end forgængeren, som ikke var værd at skrive hjem om. Der er virkelig muligheder for at lave en vild film her, så jeg håber de kan leve op til det.
Trailer: Første trailer til "Spider-Man: No Way Home" åbner døren til multiverset
Tom Hollands Peter Parker render på et par gamle kendinge i den længe ventede trailer.
Marvel-produceren Kevin Feige har uden tvivl været ganske hidsig det seneste døgn. Den længe ventede trailer til MCU's tredje Spider-Man-film, "Spider-Man: No Way Home", blev lækket før tid på TikTok, hvilket gjorde, at de mange hungrende spidey-fans kunne få første kig på den stort opsatte Marvel-film i en mildt sagt elendig opløsning på det sociale medie.
Nu er traileren dog officielt landet, og der er virkelig spundet et stort net op. Efter begivenhederne i "Spider-Man: Far from Home" får Peter Parker hjælp fra ingen ringere end Doctor Strange til at forsøge at ændre begivenhedernes gang.
Læs også: Daredevil og de gamle "Spider-Men" dukker angiveligt også op i den næste "Spider-Man"-film
Det lykkes dog - uheldigvis? - for de to helte at åbne op for utallige virkeligheder, så nu må denne virkeligheds Peter Parker pludselig stå ansigt til ansigt med både Doc Ock og Green Goblin, som vi kender dem fra Sam Raimis gamle Spider-Verse.
"Spider-Man: No Way Home" har dansk biografpremiere 16. december 2021. Første trailer kan ses her: