Et grev i æ lomm...
Hvor meget ville det koste at bygge en ægte AT-AT?
En engelsk hjemmeside har udregnet, nøjagtigt hvor mange dollars det ville koste i dag at bygge en af de enorme AT-AT-krigsmaskiner fra "Star Wars".
Det ville koste i alt 226,5 mio. dollars (cirka 1,5 mia. kroner) at bygge ét eksemplar af de gigantiske fartøjer, som Imperiet bruger til at fragte soldater og angribe rebellernes baser – bl.a. i "Star Wars: Episode V - Imperiet slår igen".
Alene laserkanonerne ville i dag koste sammenlagt 72 mio. dollars at fabrikere, og det ville koste 192.000 dollars at hyre det mandskab, der skal styre maskineriet. En komplet gennemgang af budgettet kan ses her.
De 226,5 mio. dollars er dog en dråbe i havet i forhold til den anslåede pris på en ægte dødsstjerne: cirka 8,1 billiard dollars (13.000 gange større end samtlige nationers sammenlagte bruttonationalprodukt!).