Podcast: Moovy Podcast fylder 3 år: Bedste film 1994

En 3-års fødselsdag kræver noget helt specielt, og derfor fejrer Moovy Podcast dagen med at finde de bedste film fra filmåret 1994!

Jovist har Adam Sandler og "Uncut Gems" fyldt meget. Jovist har Park Chan-wook og hans mange mesterværker fyldt meget. Men hvis der er noget, som har fyldt meget for Moovy Podcast, så er det, hvordan de skulle fejre deres 3-års fødselsdag.

Dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, kigger tilbage på deres fødselsår: 1994. Her kom store film som "Pulp Fiction", "Forrest Gump" og "En verden udenfor", men også mindre titler som "Nattevagten" samt "Rød" og "Hvid" i Kieslowskis Tricolore-trilogi. Her skal værterne så kåre de bedste film fra dette berømte og berygtede år. Men dette er IKKE en hvilken som helst almindelig topliste!

HØR OGSÅ: VÆRST TIL BEDST: PARK CHAN-WOOK

Dette er en DRAFT. Mikkel og Joachim dyster mod hinanden for at samle drømmeholdet, så at sige, fra filmåret 1994 — som skulle de sammensætte det bedste fodboldhold. De kan vælge film fra syv kategorier (Oscar-nomineret, gyser, ikke-engelsksproget, blockbuster, action-mysterie-crime, komedie og drama).

Resultatet af dette nye format blev en hæsblæsende konkurrence mellem de to filmnørder, der begge ville gå med hjertet — men hurtigt fandt ud af, at store, populære titler ser flotte ud på det samlede drømmehold.

For det er noget så let for enten Joachim eller Mikkel at sige, at de selv vandt, så de har derfor brug for nogle objektive dommere: nemlig jer. Skriv en kommentar her i kommentarfeltet eller følg med på vores sociale medier, hvor de samlede drømmehold bliver opgivet, så du kan vurdere, om Joachim bankede Mikkel, eller om Mikkel tæskede Joachim.

Det er lige præcis, hvad de ønsker allermest i fødselsdagsgave. Derinde kan du også skrive, om dette nye format var en succes, og om du vil have flere drafts. Det håber vi naturligvis, for det var hamrende sjovt at lave!

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Moovy Podcast fylder 3 år: Bedste film 1994

  • ★★★0

    Bedste film fra 1994: Ed Wood. Men Fist of Legend er også deropad og i en top 10 ville Stargate og No Escape klart være med!

    NSF19-04-24 10:06

  • ★★★★★★0

    Bedste film fra 1994

    Leon, Pulp Fiction, Dum og dummere, Løvernes Konge, Forrest Gump, Nattevagten

    Wayne19-04-24 10:40

  • 1

    Bedste film fra 1994

    Leon, Pulp Fiction, Dum og dummere, Løvernes Konge, Forrest Gump, Nattevagten

    Alle de titler bliver i hvert fald nævnt, kan jeg sige - så helt forkert er vi ikke på den!

    Joachim Jelle19-04-24 11:05

  • ★★★★★★0

    Alle de titler bliver i hvert fald nævnt, kan jeg sige - så helt forkert er vi ikke på den!

    Smukt - jeg lytter med!

    Wayne19-04-24 11:08

  • ★★★0

    Pulp Fiction!!!

    MadMartigan19-04-24 12:59

  • ★★★★1

    Det lød til, at de selv havde det rigtig sjovt under podcasten :-)

    Men jeg må indrømme, at det var noget forvirrende at lytte til. Og jeg fattede ikke meget af reglerne for det der "draft-koncept". 

    - Hvis det handler om at finde den ultimative liste for det pågældende år, hvorfor sorterer I så nogle af de bedste film fra på forhånd? I kaldte det vist "veto". Den ultimative liste må vel netop bestå af de allerbedste film. Eller hvad?

    - Hvorfor er det opdelt i genrekategorier, hvis man alligevel kun ender med én samlet liste?

    - Er der noget pointsystem? Jeg var ikke i stand til at afkode, hvem der undervejs førte eller vandt.

     

    Det er interessant nok at høre en snak om de bedste film fra et bestemt år. Men hvis det skal krydres med en konkurrence, så ville det være fedt, hvis man som lytter kunne følge med i den konkurrence.

    S. Rico22-04-24 14:40

  • ★★2

    Dejligt du lytter med, og vi regnede bestemt også med nogle lyttere nok ville blive forvirret, så godt du giver det til kende. Det var vi også selv i øjeblikke - så det er fortsat et format, der kan justeres eller skæres mere ud i pap! ;)

    Vetoret er jo bare for at gøre det sjovere. Et lille benspænd, der kan skubbe til ens rangering. Det samme med kategorierne. De skaber en udelukkelsesproces, som gør det mere udfordrende at sammensætte den ultimative liste. Hvilken værdi man så ligger i denne ultimative liste fra det pågældende år må være op til en selv. Men det er en metode, hvor vi kommer omkring de oplagte valg (klassikerne) og de mere personlige favoritter (Scanner Cop!). Der findes jo ingen facitliste. Hvordan ville dit eget draft se ud? :)

    Så benspændende er for at gøre formatet mere konkurrencedygtigt og spændende, så vi ikke blot nævner syv film i vilkårlig rækkefølge. Det synes vi selv ville være kedeligt. Der er ingen pointsystem - planen er vi kaster listerne ud til jer lyttere, og så må der en afstemning til at afgøre hvem der vandt.

    Mikkel Abel22-04-24 15:06

  • 2

    Det lød til, at de selv havde det rigtig sjovt under podcasten :-)

    Men jeg må indrømme, at det var noget forvirrende at lytte til. Og jeg fattede ikke meget af reglerne for det der "draft-koncept". 

    - Hvis det handler om at finde den ultimative liste for det pågældende år, hvorfor sorterer I så nogle af de bedste film fra på forhånd? I kaldte det vist "veto". Den ultimative liste må vel netop bestå af de allerbedste film. Eller hvad?

    - Hvorfor er det opdelt i genrekategorier, hvis man alligevel kun ender med én samlet liste?

    - Er der noget pointsystem? Jeg var ikke i stand til at afkode, hvem der undervejs førte eller vandt.

     

    Det er interessant nok at høre en snak om de bedste film fra et bestemt år. Men hvis det skal krydres med en konkurrence, så ville det være fedt, hvis man som lytter kunne følge med i den konkurrence.

    Heyo! Vi havde det mægtigt sjovt. Håber det smittede en smule hehe.

    Godt med noget feedback! Man kan hurtigt selv føle, at man har forklaret det super tydeligt, men det er ikke altid sagen. Nogle fangede "konkurrencen", andre gjorde ikke - og det skal vi jo tage med os. Det er sjovest når alle er med.

    Jeg siger på et tidspunkt, at vi er ude efter at lave "drømmeholdet" for 1994, og at man på et fodboldhold (eksempelvis) har folk der spiller i visse positioner på banen, hvorfor vi også har inddelt det efter forskellige genrer. Lad os sige at angribere svarer til "blockbuster"-kategorien for at føre sammenligning til dørs (og så videre og så videre - måske amerikansk fodbold passer bedre som sammenligningsgrundlag med quarterbacks osv, hmm?). Det er også en måde at komme forbi flere forskellige film og det samlede filmår og skabe mere konkurrence og strategisk tænkning (in theory), at man ikke kan vælge 7 blockbuster-film.

    Vi siger også, at "pointsystemet" egentlig er et vurderingsspørgsmål - og det vurderingsspørgsmål er jo op til os selv, men i sandheden også jer lyttere. Det er en måde at engagere folk på, og vi har allerede fået lidt tilbagemeldinger, så lidt efter hensigten har det faktisk fungeret. Det er også derfor vi laver lidt opremsninger undervejs i episoden - og især til sidst - hvor I så kan høre vores samlede lister. Men hvis formatet har været utydeligt fra start, kan jeg godt forstå, hvorfor det ikke har fungeret.

    Det handler nemlig ikke om at finde den "ultimative" liste for året. Hvis jeg siger det undervejs i podcasten, så har det nok været fordi jeg lod mig overtage af stemningen. Det handler om at lave den bedste liste ud fra kategorierne, hvor hver spiller vælger på skift.

    Vetoen var bare en del af spillet - for at spice det lidt op så at sige, fordi Pulp Fiction fylder så meget, og fordi vi kunne snige os omkring lidt flere film på den måde. Det var bare et valg vi tog inden. Kan være vi dropper det igen.

    Og så må vi jo nok indrømme, at vi lidt har kaldt det "bedste film 1994" fordi folk, som bl.a. dig, nok ikke er bekendt med "draft"-formatet, og at den lidt clickbaity titel kunne få flere til at hoppe ind. Så kan det være vi tydeligt kalder det "draft" næste gang, hvis episoden bliver en succes. Nu må vi se.

    Nå, det var et lille indblik i behind the scenes-tankerne. Håber, det hjalp. Måske afskrækkede det dig mere - beklager i så fald haha!

    Joachim Jelle22-04-24 15:09

  • ★★★★0

    Hvordan ville dit eget draft se ud? :)

    For at kunne svare på det, så kræver det vel at man på en nem måde kan få en samlet liste over alle film i hver af de 7 kategorier fra 1994.

    Det kan man muligvis ved at lave nogle snedige udsøgninger på imdb. Men det er jeg ikke så skarp i.

    Hvilket giver mig følgende idé:

    Hvis I gentager konceptet, kunne I så ikke i artiklen for den næste podcast-episode opliste imdb's top 10 eller top 20 for hver af de kategorier, som I opererer med?

    Ja ok, det ville måske fylde lidt meget. Men hvis man så læser artiklen inklusiv disse bruttolister, før man hører episoden, så vil man som lytter have et bedre grundlag for at kunne følge med i konkurrencen.

    Alternativt kunne I bare dysse konkurrence-elementet ned og fokusere mere på det at snakke om filmene. Det er vel i sidste ende det vigtigste :-)

    S. Rico22-04-24 15:56

  • ★★★★0

    Måske afskrækkede det dig mere - beklager i så fald haha!

    Det afskrækkede mig ikke. Jeres podcast ryger automatisk ind i mit feed hver uge. Så uanset om I snakker om obskure film, som jeg aldrig kommer til at se - eller om det handler om anmeldelser af nye film i biffen, så lytter jeg trofast til det :-)

    S. Rico22-04-24 16:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen