Jeg er sgu altid klar til lidt kæmpemonster mayhem :-D
"Godzilla 2" finder instruktør
Ikke nok med at Michael Dougherty skal skrive manuskript til "Godzilla 2" i samarbejde med Zach Shields. Nu forlyder det, at selvsamme Dougherty ("Krampus") skal instruere opfølgeren til "Godzilla" fra 2014. Dengang var det Gareth Edwards, der sad i instruktørstolen. Men han har haft travlt med "Rogue One: A Star Wars Story", så der var brug for nye kræfter.
Og der er flere kæmpe-monster film på vej i form af "Kong: Skull Island", der kommer næste år efterfulgt af netop "Godzilla 2" i 2019 og "Godzilla vs. Kong" i 2020.
Tiden vil vise, om Dougherty og Shields vil benytte sig af Gareth Edwards' oprindelige ideer til "Godzilla 2", der blandt andet indbefattede uhyret Mechagodzilla, som optrådte på film i 1974 i "Godzilla vs. Mechagodzilla".