Hvad er multi-screen?
Kalder de det bare pga. Blu-ray og digital kopien?
Star Wars-fans kan snart se frem til at få lyssværd, laserstråler og rumkampe helt ind i stuen, når "Star Wars: The Last Jedi" rammer hjemmebiografen på Blu-ray 16. marts.
Og ikke nok med det: For første gang nogensinde får publikum muligheden for at nyde de flotte billeder i endnu højere opløsning, end de er vant til i sofaen, da filmen også bliver tilgængelig i forjættende 4K-kvalitet, således at Luke Skywalkers rynker, Chewbaccas pels, Kylo Rens lyssværd samt Tusindårsfalkens cockpit aldrig før har stået skarpere i en "Star Wars"-film.
Endvidere vil der traditionen tro være masser af guf for de fans, der ikke kan få nok af universet, på det omfattende ekstra-materiale, der blandt andet omfatter ikke færre end 14 slettede scener samt diverse featuretter.
Bonus-materialet giver blandt andet et indblik i antagonisten Snokes skabelse og indeholder endvidere en behind-the-scenes-dokumentar, hvor instruktør Rian Johnson udførligt guider tilskueren igennem filmens produktion, et kommentarspor med selvsamme Johnson samt ikke mindst et afsnit om Kraftens betydning og dens mytologi.
Derudover er filmens cover-art blevet offentliggjort og kan studeres herunder.
Hvad er multi-screen?
Kalder de det bare pga. Blu-ray og digital kopien?
Jamen jeg glæder mig bare til at gense den og se om jeg stadig føler mig supergodt underholdt og ikke lader mig irritere for meget af dens mange "underlige" beslutninger, i den måske mest "kontroversielle" eller delende SW endnu måske?
T. Nielsen21-02-18 10:22
Jamen jeg glæder mig bare til at gense den og se om jeg stadig føler mig supergodt underholdt og ikke lader mig irritere for meget af dens mange "underlige" beslutninger, i den måske mest "kontroversielle" eller delende SW endnu måske?
Måske!
David Lund21-02-18 13:00
Nå :-/
Når den er nede i en flad 50’er skal jeg endelig se den.
Jeg giver den en chance igen med dens slettede scener. Måske der er noget, der kan redde det rod, som den film var. Det ville være interessant, hvis dens 3 ud af 6 stjerner kunne løftes op til noget højere. Og nu hvor jeg tænker over det, så er 3 ud af 6 stjerner måske højt sat...
The Paki Don21-02-18 21:54