Jeg aner ikke hvad jeg vil betegne mig selv som, men jeg ved udmærket i hvilken kategori andre ville smide mig i.
Jeg synes at den måde politik bliver ført i dag, virker håbløst gammeldags og man folk stirrer sig helt blinde på grupperingerne og pr. definition afviser forslag fra den blok, som de ikke selv tilhører. Så er jeg pænt frustreret over, at der sidder bunkevis af mennesker på borgen, som enten har siddet der så længe, at de ikke er i touch med hvad der foregår ude i den virkelige verden, eller er kommet næsten direkte fra en uddannelse og er "opvokset" derinde, igen, helt uden touch med virkeligheden - det gælder selvfølgelig også i EU.
At det lader til at blive mere og mere populært at ikke ville hjælpe hinanden, gør heller ikke ligefrem noget positivt for min frustration, eller den særdeles belastende omgang fnidderi, som opstår hver gang man taler om miljøet, i stedet for faktisk at gøre noget ved det.
Der er dage hvor jeg er så frustreret over det, at jeg overvejer at gå ind i politik, bare for at sparke de gamle røvhuller ud og måske bygge noget op af folk, som ikke har en interesse i at bevare gamle processor og det politiske system, som vi har i dag, men der i højere grad bliver plads til nye idéer, måske nye måder at gøre tingene på. Og så er der dage, hvor frustrationen næsten rammer Guy Fawkes-niveau.
Jeg har dog ikke købt en maske, endnu.