Nu har jeg kun just set traileren og ikke mere end det. Men modsat den norske dokumentar og norske spillefilm, viser traileren her, at terroristen får taletid, et ansigt, er efterspil. Det synes jeg personligt er for tæt på, taget i betragtning af, at Anders Breivik sidder lever - bag lås og slå - og at denne forfærdelige terroraktion blev begået for meget få år siden. Jeg høver mine fordomme, om en instruktør jeg holder af, ikke kommer til at holde stik, mer min frygt for, at en terrorist får taletid og at et frygteligt traume bliver filmatiseret som en aktionfilm a la instruktørens filmserie om Jason Bourne.
Trailer: Første trailer til Paul Greengrass' film om Breiviks terrorangreb i Norge
77 mennesker blev dræbt 22. juli af højreekstremisten Anders Behring Breivik.
Paul Greengrass står bag Netflix-filmen "22. juli", der fortæller den sande historie om konsekvenserne af Norges mest dødbringende terrorangreb. Første trailer er nu udsendt og kan ses herunder.
77 mennesker blev dræbt 22. juli, da højreekstremisten Anders Behring Breivik detonerede en bilbombe i Oslo og derefter foretog en massenedskydning på en ungdomslejr. Filmen bruger en af de overlevendes fysiske og følelsesmæssige kamp til at skildre Norges vej til helbredelse og forsoning.
"22. juli" er den anden film om de frygtelige terrorhandlinger, der lander i år. I maj havde den norske "Utøya 22. juli" premiere, og i den forbindelse talte Moovy TV med instruktøren bag – det interview kan ses her.
Udover at være kendt for sine film om Jason Bourne har Paul Greengrass bl.a. tidligere stået bag filmen "United 93" fra 2007 om terrorangrebet 11. september 2001.