Nok mere end 1 og 2.
Jeg er ikke den store ordkunstner, så det kan kun forklares med, at jeg bare synes de er bedre, sådan overall.
Det er jo ikke bestemte scener eller ting de siger der gør forskellen. Det er den følelse jeg sidder med når jeg har set dem, der gør det.
Okay, Jar Jar gør ikke noget godt for 1 og 2, så der er selvfølgelig lidt specifikke ting jeg kan pege på.
Der er bestemt også gode ting i 1 og 2, ligesom der er lort i 7 og 8, men over en bred kam synes jeg klart bedst om især 7, men også 8 og "Rogue One" ikke mindst.
Men jeg skylder vel ikke mere end du gør, med at fortælle ;)
Du har ret. Men jeg savnede noget at spille bold op ad. Det er jo nemt at påstå noget, uden eksempler.
Nu kender jeg jo ikke din indgang til Star Wars - men jeg var i biffen til premieren på "A new hope" - så jeg var med helt fra starten i 77.
Personligt var jeg helt oppe at køre, da Lucas annoncerede at 1 - 3 var på vej. Og jeg blev på ingen måde skuffet over The Phantom Menace. Flere Jedi'es, flere kampe med lyssværd. Fede universer, fede rumskibe - en værdig ny Sith; Darth Maul. Og flere tilføjelser; Pod-race osv. osv.
Ja Jar Jar Binks er irriterende, men det er også blevet en gratis joke. Han blev kun opfundet som ny comic relief, da C-3PO manglede. Lucas droslede ham til minimum i de følgende film. Største synd ved SW 1: Frygtelig ringe CGI og de ringe kamprobotter. Og så skulle Qui-Gon Jinn have overlevet et par film mere sammen med Darth Maul.
2 og 3 var jeg også pænt tilfreds med - størst minus var da R2-D2 pludselig uden varsel kunne flyve, hvilket ikke er sket før eller siden. Man skal huske på at Lucas havde gives sig selv en bunden opgave, med opbygningen af Anakin Skywalker, som skulle transformeres fra helt til ultimativ skurk.
Ikke nogen nem opgave, med en kæmpe fanskare på nakken som man kun kunne skuffe - uanset hvad man havde lavet.
Til gengæld var SW 7 bare en billig kopi af SW 4. Ung kommende jedi møder faderfigur, som dræbes af ond skurk - hvorefter Imperiet retter deres planetødelægger mod heltene, men den bliver selvfølgelig smadret inden. Kæmpe minus - vores nye håb kan åbenbart tøjle kraften bedre end alle tidligere padowans, uden nogen træning.
Og SW 8 efterlod det hele i et stort rod; Ingen hovedfjende, kun en forvirret knægt - og Luke Skywalker som "fordampede" helt uden grund. Helt syret - og helt åndsvagt.
Og nu skal det hele så reddes ved at hive kejseren op fra glemslen - jamen det er da helt logisk at han ikke har ladet høre fra sig gennem flere årtier. Jeg kan ikke se hvordan det skal lande bare nogenlunde fornuftigt.
Rogue One kan vi dog godt blive enige om, den var helt hæderlig :-)