Trailer: Der er masser af bid i det seneste klip fra hajfilmen "The Meg"

Den forhistoriske kæmpehaj er sulten... meget sulten!

Når det kommer til haj-film, er der ingen over Spielbergs klassiker "Dødens gab", men selvom den kommende actionbasker "The Meg" måske befinder sig i en lidt anden boldgade, kunne det meget vel gå hen og blive et af sensommerens biohit.

I det seneste klip får Jason Statham i hvert fald kam til sit... hår, da han pludselig står ansigt til ansigt med et forhistorisk havuhyre, som burde være uddødt for flere millioner år siden. 

Selvom klippet kun er 30 sekunder langt, er det smækfyldt med intense scener, hvor den hærgende helvedesfisk spreder skræk og rædsel i havet.

"The Meg" får dansk premiere 9. august. Seneste klip kan du se her:

Kommentarer

Der er masser af bid i det seneste klip fra hajfilmen "The Meg"

  • ★★★★0

    Den ser da så tilpas dum ud, at den rent faktisk kan risikere at fungere......På et eller andet plan:)

    T. Nielsen31-05-18 15:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen