Hvis den bliver god, må den næsten provokere nogen og provokerer den noge, kunne jeg tro det bliver DF (som så går ud og undsiger den, stiller spørgsmålstegn til evt offentlig filmstøtte osv osv).
Trailer: Første trailer til "Danmarks sønner" - dansk politisk thriller
Filmen finder sted i en nær fremtid efter et stort terrorangreb i København.
Den første trailer til den højdramatiske politiske thriller "Danmarks sønner" er nu blevet udsendt og kan ses herunder.
Filmen finder sted i 2025. Vi nærmer os årsdagen for et stort terrorangreb i København. De yderste fløje er blevet dominerende. Radikaliseringen rundt omkring i landet er taget til. Det næste folketingsvalg står for døren, og den stærkt nationalistiske politiker Martin Nordahl fra det nystiftede parti National Bevægelsen spås en historisk jordskredssejr, der kan sikre ham statsministerposten.
Den 19-årige Zakaria bevæger sig langsomt, men sikkert ud på et radikalt og farligt spor, der kan koste ham og hans familie alt. På sin vej møder han Ali, der kæmper sine egne kampe og bærer på en livsfarlig hemmelighed. Mens der tælles ned til det vigtigste valg i Danmark i nyere tid, tvinges Zakaria og Ali frem mod en afgørende beslutning, der vil få konsekvenser for alle...
Filmen, der er instrueret af debutanten Ulaa Salim og har Zaki Youssef, Mohammed Ismail Mohammed og Rasmus Bjerg i de bærende roller, kan ses i biograferne 11. april.