Trailer: Krysten Ritter er ond heks i Netflix-børnegyseren "Nattens bøger"

"Nattens bøger" tager oplæsning af gyserhistorier til et helt nyt niveau!

39-årige Krysten Ritter har primært gjort sig bemærket i tv-serier, hvor især hendes hovedrolle i Marvels "Jessica Jones" og "Don't Trust the B**** in Apartment 23" samt hendes optræden i anden sæson af "Breaking Bad" har skaffet hende mange fans.

Ritter er dog også at finde på film, og efter et par års filmfravær kan fans nu se frem til at se hende i Netflix' fantasy/gyser-børnefilm, "Nattens bøger", eller på engelsk "Nightbooks".

SE OGSÅ: MIKE FLANAGAN BYDER PÅ RELIGIØST GYS I NY TRAILER TIL NETFLIX-SERIEN "MIDNIGHT MASS"

Her spiller Krysten Ritter en ond heks, som fanger den unge dreng Alex. Alex er en outsider, som er glad for at skrive gyserhistorier – noget han har svoret aldrig at gøre igen efter at være blevet mobbet i skolen.

Heksen fanger dog Alex i sit magiske hjem, hvor hun tvinger ham til at skrive en gyserhistorie hver aften – ellers vil han dø. Alex må nu finde en udvej gennem sine historier.

Filmen er instrueret af David Yarovesky ("Brightburn") og baseret på en bog af J.A. White. "Evil Dead"-instruktøren Sam Raimi har i øvrigt produceret "Nattens bøger", som får premiere på Netflix 15. september, og du kan se en trailer herunder:

Kommentarer

Krysten Ritter er ond heks i Netflix-børnegyseren "Nattens bøger"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen