Trailer: "Gen V": Første trailer til "The Boys"-spin-off er en blodig omgang

Velkommen til superhelteskolen!

Hitserien "The Boys" har opbygget en solid fanskare over sine første tre sæsoner. Med en perfekt kombination af vold, satire, sex og spandevis af blod har serien formået at appellere til både dem, der elsker superheltefilm, og dem, der er ved at brække sig over den konstante strøm af Marvel-monstrøsiteter.

Nu er en spin-off-serie så på vej, og at dømme ud fra første trailer kan vi roligt forvente samme niveau af vold og galskab, som vi kender. 

Se også: Se de festlige fraklip fra 3. sæson af "The Boys"

"Gen V" udspiller sig på USA's eneste college for superhelte, hvor omvandrende hormonbomber med superkræfter skal forsøge at omgås hinanden, uden at det ender i kaos. Det er åbenbart ikke altid lige nemt.

Rollelisten består blandt andet af navne som Patrick Schwarzenegger, Clancy Brown og Jaz Sinclair, mens en del kendte ansigter fra "The Boys" også dukker op i serien.

"Gen V" får premiere på Amazon Prime i løbet af 2023. Det samme gør sig gældende for fjerde sæson af "The Boys". Traileren til "Gen V" kan ses her:

Kommentarer

"Gen V": Første trailer til "The Boys"-spin-off er en blodig omgang

  • ★★★0

    Tja… men point for ikke at afsløre noget væsentligt af handlingen :)

    ender dog nok med en must see ved lejlighed

    Gormanden 7-12-22 10:12

  • ★★★★★★0

    The Boys, er høj klasse - ikke underligt at der kommer flere lag på. Afgjort noget jeg kommer til at se!

    Wayne 7-12-22 14:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen