Trailer: Tag med tilbage til Rydell High i første trailer til "Grease: Rise of the Pink Ladies"

Den kommende serie udspiller sig fire år før, Danny og Sandy mødte hinanden

Så kan du godt kridte danseskoene! En kommende serie tager os med tilbage til Rydell High, der dannede rammen om historien om Danny og Sandy i musicalhittet "Grease" fra 1978. Denne gang er det dog en helt anden historie, der skal fortælles.  

"Grease: Rise of the Pink Ladies" vil i stedet fokusere på musicalhistoriens måske mest populære girl gang, og serien udspiller sig fire år før begivenhederne i "Grease".

Se også: Se John Travolta og Olivia Newton-John genforenet som Danny og Sandy fra "Grease"

I serien slår de fire rødder Jane, Nancy, Cynthia og Olivia sig sammen og danner banden The Pink Ladies – til stor panik for skolens assisterende rektor. 

Vi skal næppe forvente at se nogle af de gamle skuespillere vende tilbage. Til gengæld kan vi roligt forvente masser af dans og musik. Sangene og musikken er komponeret af Justin Tranter, der også har leveret sange til Britney Spears, Gwen Stefani og Justin Bieber.

"Grease: Rise of the Pink Ladies" får premiere på SkyShowtime til april. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Tag med tilbage til Rydell High i første trailer til "Grease: Rise of the Pink Ladies"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen