Fedt interview, Johan. Syntes nok at jeg havde set instruktøren før. Og fedt at se hvor afslappet og helt nede på jorden, Viggo er. Han virker helt igennem sympatisk.
Moovy TV: Moovy TV møder Viggo Mortensen!
Den dansk/amerikanske superstjerne Viggo Mortensen troppede forleden op til gallapremieren på "Captain Fantastic" i Dagmar, og Moovy TV mødte både Mortensen og filmens instruktør, Matt Ross.
Mortensen har hovedrollen som en far til seks herlige, kløgtige rollinger, der er vokset op ude i naturen, men som pludseligt bliver suget ind i vores hektiske hverdagsmiljø efter deres mors tragiske selvmord.
Vi talte bl.a. med Mortensen om naturens forunderlige kraft, samarbejdet med de seks børneskuespillere og skuespillerens fåtallige Hollywood-storfilm siden "Ringenes herre"-trilogien. Og så fik vi tilmed nogle muntre "Face/Off"-anekdoter fra Ross, der havde en bitte birolle i John Woos eminente actionfilm, hvori han både skydes af Nicolas Cage og John Travolta!