Moovy TV: Moovy TV møder det 16-årige stjerneskud Sophie Nélisse

Sophie Nélisse er et af Hollywoods store stjerneskud. Som 16-årig har hun allerede vundet flere priser og spillet over for koryfæer som Glenn Close, Kathy Bates og Geoffrey Rush.

I denne uge er der digital release på hendes seneste opus, familiefilmen "The Great Gilly Hopkins", som distribueres via Sandrew Metronome.

Filmen handler om den temperamentsfulde pige Gilly, som blev forladt som spæd af sin mor. En opvækst med flere plejefamilier har gjort hende hårdhudet og arrig. Kan hendes nye, fandenivoldske plejemor, Maime Trotter (Bates), mon lirke det gode humør ud af Gilly?

"The Great Gilly Hopkins" er baseret på bogen af den legendariske børnebogsforfatter Katherine Paterson ("Bridge to Terabithia"), som også har en lille cameo i filmatiseringen. Bogen er blevet kåret til en af de bedste børnebøger nogensinde.

Moovy TV har talt med Nélisse ("Bogtyven") om alt fra Paterson og filmens prisværdige morale til den unge skuespillers fremtidsplaner og om at skulle græde foran et kamera...

Kommentarer

Moovy TV møder det 16-årige stjerneskud Sophie Nélisse

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen