Anmeldelse: Blinded by the Light

Kærligheden til Bruce Springsteens tekstunivers mærkes i "Blinded by the Light".

Biopics om musikere har i mange år været go-to genren. "Walk the Line", "Ray" og "Rocketman", bare for at nævne et par stykker, har alle været solide. At producere en biografisk film er én ting. Noget andet er at illustrere, hvordan en musiker kan inspirere og give glæde. "Blinded by the Light", baseret på den selvbiografiske "Greetings from Bury Park" af Sarfraz Manzoor, giver et skud på sidstnævnte stamme som rørende, morsom og vaskeægte feel-good – tilsat musik fra The Boss himself, Bruce Springsteen.

England, 1987. Javed bor i et arbejderkvarter uden for London sammen med sin mor og far. Selvom familien er påvirket af Margaret Thatchers jernhårde politiske linje, har teenageren dybest set, hvad han har brug for. Alligevel er der noget, der mangler. Da den unge, britiske mand med pakistanske rødder introduceres for Bruce Springsteen, sker der noget. Trods forskellen i nationalitet taler folk-sangeren fra New Jersey direkte til gymnasieeleven fra Luton. Springsteens tekster inspirerer Javed til at finde sig tilrette i tilværelsen, forstå sit ophav og springe ud som forfatter.

Gurinder Chadha slog igennem med "Bedre end Beckham" fra 2002. En film, der havde styr på sine popkulturelle referencer og samtidig fortalte en vedkommende og rørende historie. Chadha har ikke instrueret mange mindeværdige film siden, men sansen for britisk feel-good står intakt. "Blinded by the Light" understreger, at den britisk-indiske instruktør fortsat er værd at holde øje med.

Kærligheden til Bruce Springsteens tekstunivers mærkes i "Blinded by the Light". Sange og tekster flyder elegant over lærredet, men uden at tage opmærksomhed fra karaktererne. Alt dette illustreres med charme og skønne musikalske optrin. Med sange som "Born to Run" og "Born in the U.S.A." har The Boss' tekster givet meget inspiration til amerikanere. Så hvorfor ikke også til en pakistansk immigrantfamilie i England?

Alle skuespillerne gør det godt. Især Viveik Kalra som Javed har karisma nok til en hel koncertsal, og man tror virkelig på passionen for Springsteens musik efter hans vækkelse. Til trods for at fortællingen er baseret på Sarfraz Manzoors opvækst i 80'ernes England, kan det indimellem føles for indadskuende og drømmende til at være realistisk som tidsbillede. Lidt mere kød på historiens endemål kunne ønskes, og der mangler flere mørke episoder for at gøre projektet fuldendt som feel-good film. Der er trods alt ikke lys uden mørke, selv når man blændes af det.

"Blinded by the Light" er charmerende, britisk feel-good med masser af kærlighed til persongalleriet, såvel som til musikken af Bruce Springsteen. En smule mere modstand til vores hovedkarakter savnes for at gøre dannelsesrejsen helt formfuldendt. Kunne man lide instruktør Gurinder Chadas "Bedre end Beckham", vil man garanteret også holde af "Blinded by the light". Film og musik kan lyse op af glæde og inspiration. Vellykket blandet sammen som her opnås en helt bestemt følelse, der er født til at løbe medrivende af stablen.

Blinded by the Light

Kommentarer

Blinded by the Light

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen