Anmeldelse: Book Club – Turen går til Italien
Forvent ikke mere end billigt sprøjt og udkogt pasta i harmløs feel good-turistguide sydpå.
Film kan stille store spørgsmål. Spørgsmål om livet, om universet, om meningen med livet. Film kan stimulere intelligensen og udfordre ens mening om de store spørgsmål i tilværelsens trivielle dagligdag. Og så er der den anden side af spektret. Film kan underholde og være fulde af tomme kalorier. Der er intet at hente, andet end at man griner og græder i et par timer. Så har man fået dén sirup-indsprøjtning. Det er ikke særligt svært at regne ud, hvor "Book Club – Turen går til Italien" hører til henne.
De fire veninder Diane, Vivian, Sharon og Carol genforenes efter Covid-nedlukningen, hvor de har holdt kontakten over nettet. Vivian skal giftes med sin gamle flamme Arthur og de tre andre har arrangeret en rejse til Italien som en polterabend. De skal besøge Rom og Venedig. På rejsen nyder de god vin, lækker mad og ser masser af seværdigheder. De fire kvinders venskab har altid været og vil altid være stærkt.
Den første "Book Club" fra 2018 var en rørende og sød fortælling om fire kvinder i deres livs efterår. Man kan stadig finde kærligheden i en ældre alder og finde små nydelser i livet, selvom man har gigt eller har lidt svært ved at gå. Filmen blev solgt på at være bedstemorporno, da de fire veninder læste "Fifty Shades of Grey", men det var den langt fra. Så der er selvfølgelig tænkt over hvordan man fortsætter historien om de fire kvinder.
Resultatet er en turistguide i Italien. Tom på kalorier og så fuld af sukkerholdig sentimentalitet, så flere nok vil finde en brækpose undervejs. Vi får billeder af Colosseum, de romerske gader, en tur igennem Venedig og tilmed et italiensk bryllup til sidst. Det hele er så pænt og flot og alle er så søde og rare. Man brænder virkeligt efter bare én konflikt. Men den kommer aldrig. De fire veninder elsker hinanden og diskuterer aldrig. Selvfølgelig kun omkring de bøger, de læser. Mændene er nærmest ikke til stede. Andy Garcia, Don Johnson og Craig T. Nelson er nærmest ligegyldigt fyldt, der bare elsker deres kvinder overalt på Jorden og giver dem lov til alt. Den italienske stjerne Giancarlo Giannini har enkelte morsomme øjeblikke som italiensk politimand, men selv han er fuld som en chokoladepåskehare. "Book Club – Turen går til Italien" er ikke mandefjendsk. Den er bare ligeglad med dem.
Diane Keaton er Diane Keaton. Hun spiller på sine småtossede tangenter, som hun har gjort siden "Annie Hall", og hvis man holder af det, så får man værdi for pengene. Jane Fonda er frontkvinden i gruppen og spiller med musklerne op til flere gange. Desværre er der ikke meget at spille op af. Mary Steenburgen er det fuldkommen unødvendige 4. hjul. Hun er der bare for at være der. Den eneste, der har lidt kød på sin karakter er Candice Bergen. Den eneste af de fire veninder som ikke har en mand i livet, men heller ikke mangler det. Hun får elementer frem i sin karakter, som man vil ønske bliver udforsket mere i "Book Club 3". Som jo nok skal komme.
Turen går bestemt til Italien i dette totalt sukkerholdige 2. kapitel i serien om bogklubbens fire veninder. Hvis man vil se på pæne, polerede mennesker drikke champagne og spise lækker mad i de romerske gader, så går man ikke fejl i byen. Man sidder bare tilbage med et ønske om, at der bare har været én lille konflikt. En konflikt, der kunne have givet noget krydderi til forholdet mellem de fire aldrende veninder. Den ældre generation og folk med trang til sol og turistattraktioner skal nok få en eskapistisk tur i biografen. Men forvent ikke mere end billigt sprøjt og udkogt pasta.
"Book Club – Turen går til Italien" har dansk biografpremiere 17. august.