Anmeldelse: Boss Baby - Det bli'r i familien
Selvom universet er blevet større, betyder det ikke, at animationsfilm om boss'et baby er bedre end forgængeren.
Slaglinien til den nu klassiske animationsfilm "Toy Story" fra 1995 lød "se, hvad der sker, når de voksne ikke kigger". Her blev legetøjet levende og gennemgik deres underholdende eventyr. Tilbage i 2017 mødte vi babyen Ted i "Boss Baby". Han viste sig at være forretningsmand i jakkesæt, som kun storebror Tim kunne forstå. Nu er de to brødre tilbage. Denne gang er der mere på spil, mens charmen fra den første film udebliver.
Babyen Ted er blevet voksen og er nu direktør for et stort firma. Storebror Tim er hjemmegående far med to børn, blandt andet datteren Tina. Da Ted kommer på besøg en dag, viser det sig, at Tina arbejder for Teds gamle firma, Baby Corp. De har opfundet en drik, der kan gøre voksne til børn igen. Da en ond skurk truer verdensfreden, må Tim og Ted bliver børn igen, bogstaveligt talt, for at stoppe det onde, sammen med Tina.
DreamWorks Animation startede i slutningen af 90'erne, primært med et voksent publikum som målgruppe, med animationsfilm som "Prinsen af Egypten" og "Antz". Siden da er fokus rettet et mere bredt favnede spektrum, hvor både børn og voksne kan være med. I forhold til en anden animationgigant, Pixar, har Dreamworks satset mere på falden på halen-komik og masser af actionpræget set pieces. Man kan bestemt godt se en forskel på de to studier og det er et kompliment.
Den første "Boss Baby" var en sjov og rørende historie, om at finde plads til et nyt medlem i familien – og give plads til selv de mindste. De morsomme jokes var velplaceret og godt skrevet. Samtidig var selve konceptet et velkomment pust i DreamWorks’ bagkatalog. Opfølgeren byder på mere tempo og fart over feltet. Vi skal bare frem over stepperne til actionfyldte scener. En skam, da der er et stærkt fundament i historien, som kunne har været spændende at følge. Større betyder ikke nødvendig bedre. Den første film havde charmen med sig. Historien forblev blev i hjemmet og de charmerende Charlie Chaplin-slap stick-agtige optrin var i fokus. Som med mange andre efterfølgere i studiets filmografi ender det ofte større og mere bombastisk. Desværre ryger noget af originaliteten og charmen af, og gør historien og karaktererne mindre vedkommende. Dermed ikke sagt, at der ikke er sjove momenter. Den første konfrontation mellem Tim, Ted og Tina ved middagsbordet er komisk guld, og skal nok sætte et smil på læben hos både de små og store børn.
Søren Pilmark har en stemme skabt til animation. Stjernen benyttes desværre ikke brugt nok til netop stemmeskuespil, selvom han på højde med de danske mestre som Jens Jacob Tychsen og Caspar Phillipson. Pilmark giver alt, hvad han har i sig og er filmens bedste kort, rent stemmemæssigt. Andre skuespillere som Esben Smed og Mille Lehfeldt er smule anonyme i deres præstationer.
"Boss Baby - Det bli'r i familien" er desværre ikke en vellykket efterfølger til den morsomme og originale første film fra 2017. Velskrevne slapstick-scener er sjove og Søren Pilmark er uhyr velcastet som Baby bossen. Men mælken når at blive sur inden afslutningen, på den i forvejen for lange film. Hvis det bliver til en trilogi, må vi håbe, at bleen fyldes op med flere af de lune idéer fra første film.