Anmeldelse: Den tid på året
"Den tid på året" har potentiale til at blive en ny dansk julefilmsklassiker, men vil dele vandene.
Tiden med branket and, kulørte gaver og varm julestemning er på vej. En af de traditionsrige elementer for mange i den lune tid er at se julefilm. Om man er til George Baileys kærlige familie i "Det er herligt at leve", John McClanes kamp mod terrorister i "Die Hard" eller Jack Skellingtons kidnapning af Julemanden i "The Nightmare Before Christmas", så har alle deres faste filmtraditioner i julen. Skuespillerinde og instruktør Paprika Steen har nu lavet en dansk julefilm, som nogle garanteret vil se igen og igen – og andre ikke ville kunne fordrage.
Katrine (Steen) og Mads (Jacob Lohmann) skal stå for årets familiejul. Alle sejl er sat til, for at det hele skal glide perfekt. Alle har meldt deres ankomst, både på den ene og den andens side. Katrine vil gøre alt for, at juleaften bliver helt perfekt, og intet skal forpurre det – lettere sagt end gjort med en familie med sin andel af skeletter i skabet. Da lillesøster Patricia (Patricia Schumann) på aftenen melder sin ankomst med sin nye mand og hans datter, bliver det samtidig startskuddet til en række forviklinger. Den planlagte juleaften forløber pludselig ikke længere helt så planlagt, som Katrine havde håbet på.
"Den tid på året" føles som to film i én. Indledningsvis masser af klassisk falden-på-halen-komik og leg med timingen. Halvvejs glider den komiske del lige så stille ud af historien, og alvorlig køkkenvaskrealisme træder frem. Instruktør Steen har lavet en julekomedie, men ikke uden kant.
Familiefilm bruges – såsom i folkekomedier som "Far til fire"-filmene – ofte til at fortælle om, hvordan julen fejres i de danske hjem. Disse elementer er også med i "Den tid på året", men sat på spidsen som kulsort komedie, der er mere interesseret i de dramatiske elementer, end i de små, varme øjeblikke.
Paprika Steen har instrueret to film inden "Den tid på året", komedien "Lad de små børn" og den tragiske "Til døden os skiller" fra henholdsvis 2004 og 2007. Komik og drama sammenfattes og udspilles som julefortælling. Og den 54-årige filmskaber er blevet ferm til at anvende genrekonventionerne, samtidig med at Steen tydeligvis trækker på sin erfaring fra skuespillerfaget ud i at instruere persongalleriet nærværende og interessant. Særligt de komiske elementer sidder lige i skabet. Desværre virker manuskriptet konstrueret. Flere konflikter kan ses på lang afstand – hvordan de forløses, og hvordan andre ikke behøvede at være der.
"Den tid på året" har potentiale til at blive en ny dansk julefilmsklassiker, men vil dele vandene. Paprika Steen er vokset i instruktørstolen, til trods for at hun er en smule ufokuseret på, hvad hendes film egentlig skal være, og manglen på harmoni i genrekontrasterne. Skal vi grine eller skal vi græde? Skal det være let eller tungt? Gid hendes seneste film satte sig på én gren og blev der. For hvad den er, byder "Den tid på året" stadig på varme, sorg, humor og alvor. Præcis som juletiden.