Anmeldelse: Elementært

Pixar-animationsfilm er teknisk imponerende, men banal og kedelig.

Jord, vand, luft og ild. De fire universelle elementer på vores jord. Ifølge den græske førsokratiker, Empedokles, består alting af de fire grundelementer. Den franske Luc Besson brugte filosofien i hans science fiction-epos "Det femte element", hvor han tilførte et femte element – kærlighedens væsen. Pixar fører den franske filmskabers teori videre og har med "Elementært" lavet en sød, men ordinær kærlighedshistorie.

Vi befinder os i en storby, hvor alle elementer lever sammen i fred og ro. Alle passer dem selv og klarer de daglige strabadser. Ember er byens hotte flamme, der har problemer med hendes temperament og har svært ved at finde sin plads. Hendes forældre ser gerne, at hun overtager familiens forretning, men Ember vil gerne ud og se verden. Da hun møder flydende Wade, der følger med strømmen, opstår gnister imellem de to elementer og sød musik opstår. Men kan ild og vand være sammen for evigt og altid?

Pixar har siden "Toy Story" fra 1995 været garant for originale koncepter og historier. Om det er en rotte, der er god til at lave mad, eller følelserne, der sættes på spil i en ung piges sind. Det Disney-ejede studie har i flere årtier været frontløberen på animationsfeltet og historiefortællingen. De seneste år er der sket en nedskalering i originalitet og succesrate. "Luca" og "Lightyear" var tekniske flotte, men historierne manglede bid og kærlighed til karaktererne. Det samme kan siges om den vandede historie i "Elementært".

Animationerne er flotte. Der er ikke en finger at sætte her. Pixar bliver ved med at bryde tekniske grænser. Især vandet er helt eminent animeret i filmen. Man kan nærmest ikke se forskel fra filmen til virkeligheden. Historien og karaktererne er desværre der, hvor filmen flyder ud og brænder hen. Det er en rigtig sjov ide at bruge elementer som karakterer. Man får mindelser til den Oscar-vindende "Inderst inde". Men hvor idéen med følelserne var dyb på flere punkter i førnævnte film, er elementerne ikke spændende nok realiseret her.

Vand og ild får pladsen fuldt ud, hvor jord og luft efterlades på gulvet. Der er de generiske små morsomme øjeblikke, som da man ser to træer lege med hinanden, ved at plukke æbler fra hinandens kroner. Eller, hvor skyerne i himlen kommer ned på jorden som forretningsfolk, der skal til møde om hvordan vejret skal udarbejde sig. Vi kommer til at stå tilbage med en rimelig ordinær og kedelig kærlighedshistorie, som giver meget tilbage at ønske. Som Luc Besson beskrev, er kærlighedens væsen det største element i vores eksistens. Følelserne skal have lov til at have frit spil, for at vi kan udvise kærligheden til hinanden. Følelserne er ude på tøjet flere steder i løbet af "Elementært", og vi er derfor aldrig i tvivl om, hvor vi ender. Selvom ild og vand ikke burde kunne fungere sammen, bliver det aldrig spændende eller interessant, men banalt og kedeligt. Det er synd, når Pixar har sådan et imponerende bagkatalog af vidunderlige og originale historier.

"Elementært" er først og fremmest rigtig flot animeret. Der er glimt af en original historie her og der og morsomme små øjeblikke, der helt sikkert nok skal få publikum til at trække på smilebåndet. Desværre er hovedhistorien om den varme kærlighed mellem Ember og Wade ikke specielt interessant eller spændende. Romancen er til stede mellem flammen og dråben, men spændingen udebliver. Man er aldrig i tvivl om, hvor vi ender. Kærlighedens element er måske det største i universet. Det er nok til at skabe en film, der kunne have været så meget mere, når det kommer fra Pixar.