Synes det er lidt fjollet at man bruger den danske titel, på en seriøs hjemmeside som denne. Og så virker titlen ret åndssvag.
Walken og De Niro kunne godt friste...
Men, hvad er den originale titel, på denne film??
Anmeldelse: I krig med morfar
"I krig med morfar" er ikke nogen ny "Alene hjemme", men det er skønt at se Robert De Niro og Christopher Walken sammen igen.
Kevin blev efterladt hjemme alene af sine forældre. Jern-Henrik lavede fis med hr. Wilson. "Alene hjemme" og "Jern-Henrik" fra 90'erne var to vellykkede bud på den amerikanske familiefilm, fuld af slapstick-humor og hjerte. Begge film var skrevet af instruktør John Hughes, og "I krig med morfar" kunne sagtens være skrevet af den afdøde manusforfatter.
Pensionisten Ed (Robert De Niro) flyttes efter et par uheldige episoder hjem til sin datters (Uma Thurman) familie. Ed får sønnike Peters (Oakley Fegley) værelse, og knægten må derfor flytte op på loftet. Men det vil Peter ikke finde sig i. Han vil gøre alt for at få sit værelse tilbage. Peter går i krig – og morfar Ed giver naturligvis ikke op så let.
Robert De Niro har haft en særpræget karriere. De mest kendte film er fra 70'erne og 80'erne med stærke, Oscar-vindende præstationer i "The Godfather Part II" og "Raging Bull". Samarbejdet med instruktør Martin Scorsese er et af de stærkeste i filmhistorien med ni mere eller mindre seværdige film. Men efter De Niro blev Ben Stillers svigerfar i "Meet the Parents"-filmene, tog hans karriere et skift – ofte til den ene mere platte komedie efter den anden. "I krig med morfar" er ikke en Oscar-værdig præstation, men den gamle gangster smitter stadig med hjertelune.
Instruktør Tim Hills veloplagte filmreferencer er ofte lige i øjet. En slange i sengen giver mindelser om et vist hestehoved i "The Godfather", mens en henvisning til mordet på Fredo i "The Godfather Part II" leveres med tør humor på en fisketur. Det er skønt at se De Niro og Christopher Walken sammen igen. De har ikke spillet sammen siden 1978 i "The Deer Hunter", men kemien kan stadig mærkes. Og det kan komikken også. Filmens absolut bedste scene, som er lige på nippet til at være for vovet til en familiekomedie, er en begravelse, hvor De Niro leverer sort – og meget upassende – humor på meget højt plan.
De andre skuespillere er dog ikke så markante. Peter, spillet af Oakley Fegley, gør det, han skal, men bliver aldrig nogen Macaulay Culkin. Uma Thurman er helt misbrugt i rollen som moderen og har virkelig brug for en bedre agent til at finde roller til hende. Hendes komiske timing i på papiret ellers morsomme scener falder totalt til jorden. Til gengæld er De Niro omringet af biroller, som giver filmen liv. Cheech Marin og især Christopher Walken leverer mindeværdige øjeblikke, som man ikke kan andet end at gå i krig med at grine af.
"I krig med morfar" er ikke nogen ny "Alene hjemme". Men hjertet er på det rette sted, og filmens tegneserie-agtige univers, hvor folk falder på røven til jorden til højre og venstre, holder vand. Robert De Niro og den unge Oakley har fin kemi, mens sentimentale elementer passende dukker op mod slutningen. For det er en familiefilm. De mindste vil elske de mange fald på røven-øjeblikke, og voksne vil grine af referencerne og den sorte humor.
