Anmeldelse: Lion
Hvert år forsvinder mere end 80.000 børn i Indien. Hvad der bliver deres skæbne, finder deres forældre og søskende tit aldrig ud af. Saroo Brierley er navnet på et af de børn, som skulle være blevet blot endnu et tal i en grusom statistik, da han tilbage i 1980'erne på tragisk vis bliver væk fra sin familie. "Lion" handler om Brierleys forsøg på at finde tilbage til dem. Et forsøg, som fortæller den utrolige, men sande historie om et adopteret barns hjemve. En hjemve så ildglødende, at årtier ikke kunne slukke den, og et rørende eksempel på, hvordan sorg og lykke tit er bundet sammen i vores liv.
Den 5-årige Saroo lever et hårdt, men elsket liv sammen med sin mor og sine tre søskende. En aften, da Saroo er med sin bror på en arbejdstur, bliver de væk fra hinanden, og Saroo ender i et tog, som fører ham 1.600 km hjemmefra. Han ender på et børnehjem, hvorfra han til sidst bliver adopteret og sendt til sin nye familie i Australien. Årene går, og Saroo lever nu et behageligt liv med sin kærlige adoptivfamilie langt væk fra Indiens gader. Men indvendigt banker hans minder om hans indiske familie på, og snart begynder en sjældent set "nål-i-en-høstak jagt" realiseret på den virtuelle Google Earth. Fra sit andet hjem i Australien forvandles den nu voksne Saroo til sit 5-årige selv i et forsøg på at finde vej tilbage til det hjem, som på tragisk vis blev revet fra ham.
Den 26. februar bliver der uddelt Oscar-statuetter i Hollywood, og denne biopic er nomineret til seks af slagsen. Men én nominering skinner ved sit fravær, og det er den for bedste instruktør. Her finder man nemlig ikke australske Garth Davis for "Lion", som endda er hans spillefilmsdebut.
Her er ellers tale om en debut af formidabel karakter! "Lion" er en svimlende, forførende og ypperlig vellavet film. På mesterlig vis forbindes de to historier om Saroo som barn og Saroo som voksen og formår at fortælle en sand historie – uden at give efter for de corny klichér, man tit kan finde i lignende feel-good genrer. Ikke desto mindre må Garth Davis se sig slået af en anden australsk instruktør, nemlig kontroversielle Mel Gibson med en anden biopic, "Hacksaw Ridge".
Det er dog ikke kun Garth Davis, som er grunden til, at "Lion" er blevet det mesterværk, den er. Det talentfulde cast består af skuespillere lige fra den ukendte, men brillante 8-årige Sunny Pawar OG vores allesammens "Slumdog Millionaire" Dev Patel til Hollywood-ikonet Nicole Kidman. Man kan roligt sige, at denne rolle er for Dev Patel, hvad "The Revenant" var for Leonardo DiCaprio. Patel brugte otte måneder på at forberede sig til rollen, som krævede, at han lærte at tale med tasmansk dialekt, udvikle sin fysik og kunne navigere i Google Maps. Den unge skuespiller kendte slet ikke til teknologien og havde en lære ansat til at hjælpe ham. Om han formår at sætte kronen på værket med en Oscar for bedste mandlige birolle, må tiden vise.
Denne film fortjener seks stjerner. Ikke fordi den kun er et følelsesmæssigt mesterværk, men fordi den vil mere end at være en film – hvilket man får bevis for i rulleteksterne. Den er mere end noget andet fortællingen om et lille barns brøl efter sin familie. Et barns stemme ud af millioner. Denne film viser dig livets små mirakler. Denne film giver sand hjertero.