Anmeldelse: Mile 22
"Mile 22" vil gerne være underholdende ramasjang, men resultatet er en larmende og usammenhængende affære.
Actiongenren kan deles op i to forskellige lejre: De film, der gerne vil underholde og ikke tager sig selv for seriøst, og så dem, der gerne vil give stof til eftertanke. Nogle gange oplever man så film, der gerne vil underholde, men tager sig selv for seriøst. Ugens premierefilm, "Mile 22", vil gerne være action med larm og rabalder, men de seriøse elementer træder for meget i forgrunden og falder ikke ud til den positive side.
James Silva (Mark Wahlberg) er leder af en specialenhed, der tager sig af opgaver, som ingen andre kan klare. Da en ung indonesisk politimand, Li (Iko Uwais), påstår, at han har værdifulde oplysninger til den amerikanske regering til salg mod asyl, sættes Silva til at transportere Li 22 mil til et fly ud af landet. Turen bliver naturligvis alt andet end fredelig. Russere, lokalt politi og gangstere vil have fat på Li og oplysningerne. Silva og hans hold må gøre alt, de kan, for at beskytte deres pakke sikkert frem til endestationen.
Mark Wahlberg og instruktør Peter Berg har med "Mile 22" lavet deres fjerde film sammen. De tre første film, "Lone Survivor", "Deepwater Horizon" og "Patriots Day", har alle det tilfælles, at de er baseret på sande historier. Denne gang har Peter Berg udtalt, at han i stedet ville lave en underholdende ramasjang-film. Berg har alligevel ikke kunnet afholde sig fra at kommentere på amerikansk og indonesisk politik. De underliggende tematikker klæder ikke filmen. Resultatet er en rodet affære.
Selve historien er simpel og kunne være endt underholdende. Fordi slutproduktet er så rodet og i flere sekvenser ikke giver mening, ender "Mile 22" imidlertid uforløst. Bedre bliver det ikke af, at Peter Berg har taget shaky cam til sig, ligesom man har set det i så mange andre nyere amerikanske actionfilm. Instruktører som Paul Greengrass kan finde ud af at anvende den dokumentariske og dynamiske effekt. Her giver det som virkemiddel ingen mening, hverken på det ene eller andet plan. Det leverer intet til underholdningsværdien af filmen, der i forvejen ikke er videre medrivende.
Skuespillet er i det hele taget udmærket uden at være prangende. Iko Uwais, kendt fra "The Raid"-filmene, bidrager med filmens bedste præstation. Den karismatiske stjerne overdrysser med imponerende kampsportsekspertise, der som altid ophøjes til en højere kunstart i hans blodige hænder. Desværre får 35-årige Uwais ikke nok at arbejde med. For det meste placeres indoneseren i baggrunden, for at Silva og Co. kan smadre løs og slå skurke i gulvet. Dertil overspiller Mark Wahlberg på det groveste. Som karakter er det svært at have noget til overs for den hårdtslående, maniske helt. Præsentationen er simpelthen for endimensionel og kedelig. Lauren Cohan og John Malkovich giver en smule tyngde i birollerne, men ellers er der ikke meget at skyde i luften af jubel over.
"Mile 22" kunne have været en rigtig underholdende lille sag på 90 minutter, hvis Peter Berg ikke havde taget materialet for seriøst og indsat et interessant persongalleri. Jeg kan sagtens se, hvis nogen mener, at filmen efterlever præmissen som eksplosiv actionfilm. For mit vedkommende er det en rodet affære med kedelige karakterer samt et larmende og usammenhængende plot. Undervejs er der flere plothuller, og kameraarbejdet er horribelt. Iko Uwais er et lyspunkt, men derudover er Bergs fjerde samarbejde med Mark Wahlberg en opvisning i, hvordan løst krudt ikke skal plaffes af.