Anmeldelse: Tårnet

Israel-Palæstina-konflikten er et interessant emne, men der findes mere spændende film end "Tårnet".

Israel-Palæstina-konflikten er stadig aktuel den dag i dag. Film om hændelserne bliver produceret on and off – med varierende kvalitet – såsom "Paradise Now", "Citronlunden" og "Zaitoun", der har fortalt om problematikken på hver sin måde. Mats Grorud bidrager nu med et simpelt, men diskuterbart indslag om emnet med en ny animationsfilm. Kvaliteterne er til at få øje på, men desværre mangler der noget mere for at gøre den norske instruktørs film unik og spændende.

Den 11-årige palæstinensiske pige Wardi er født, opvokset og bor i en flygtningelejr i Beirut med hele sin familie. Hendes bedste ven er tipoldefaren Sidi, der godt kan mærke, at livets vand er ved at rinde ud, og ikke tror på, at han nogensinde vil komme hjem til Palæstina igen. Wardi vil gøre alt for at gøre Sidi glad igen og tager derfor på tur gennem familiens historie for at knytte mindeværdige og stærke billeder til Sidi og hans fortid.

"Tårnet" har bestemt hjertet på rette sted. Ambitionen er tydeligvis at informere og samtidig fortælle en rørende historie om en familie løsrevet fra deres ophav – der ikke ved, hvad fremtiden bringer. Filmen blander to forskellige former for animationer, primært fortalt i en form for stop-motion, der giver et personligt præg på karaktererne. Man kan mærke, at instruktør Grorud har sat sit eget personlige fingeraftryk, hvilket gør persongalleriet levende.

Minderne, der berettes af familiemedlemmerne, er fortalt i en mere traditionel animationsstil. Det gør desværre også, at personligheden forsvinder her og der. Samtidig ville det have givet et mere autentisk præg på filmen, hvis hovedpersonerne talte arabisk og ikke engelsk.

"Tårnet" begår sig i et aktuelt emne-område, men bibringer ikke noget nyt. Personligheden er nærværende fra holdet bag filmen, mens stop-motion-animationerne er flotte og skaber en unik stil – lidt som i "Waltz with Bashir".

Elementerne som den mere traditionelle animationsstil ved visualiseringen af familiens kollektive minder – og den malplacerede engelske dialog – trækker desværre ned i troværdigheden. Israel-Palæstina-konflikten er et interessant emne, men der findes mere spændende film end "Tårnet".