Anmeldelse: Ternet Ninja 2
Selv den allermest opmærksomme kan ikke fange alle de finurlige elementer, som gør, at man får lyst til at se filmen igen.
Siden Anders "Anden" Matthesens første film om den ternede ninja og drengen Aske blev én af de største kassesucceser i nyere dansk filmhistorie, har der været pres på komikeren for at få efterfølgeren klar. Bogen blev til på kort tid, og nu er "Ternet Ninja 2" så klar til at snige sig ind i de danske biografer tre år efter den første film. Forventer man mere af det samme, får man det. Forventes noget nyt og mere, så kan det med glæde konstateres, at der er mere til folket denne gang i et tætpakket eventyr med fart over feltet.
Aske er siden første film, hvor den japanske ånd Taiko Nakamura tog form i en ternet ninja-plysdukke, blevet mere voksen og ansvarsfuld. Da skurken Phillip Eberfrø løslades fra et thailandsk fængsel på grund af manglende beviser og vidner, vender ninja-krigeren tilbage for at få hævn endnu en gang. Problemet er bare, at Eberfrø skal stoppes i Thailand, så Aske må overtale familien til at tage på ferie til Asien.
Den animerede stil er den samme som sidst, og karaktererne er de samme. Men manuskriptet er blevet piftet op og er nu et reelt eventyr i forhold til den socialrealistiske tone, den første film besad. Tilsat både thriller-paranoia og jagtsekvenser i en fremmed kultur, hvor man kan mærke, at forfatterne har haft sjov med opfindsomme detaljer. Selv den allermest opmærksomme kan ikke fange alle de finurlige elementer, som gør, at man får lyst til at se filmen igen.
Fokus i første film var Askes coming-of-age-udvikling som ung dreng i skolen. Fortsættelsen sætter flere dilemmaer op for den unge knægt. Visse forløses rigtig godt, mens andre efterlades i baggrunden. Sikkert fordi de skal bruges til den treer, som højst sandsynligt kommer. Matthesens univers er ikke bange for blod, vold og intense jagtscener. Første film begyndte med et mord på en thailandsk dreng, og åbningsscenen i opfølgeren er endnu mørkere. Der er ingen tvivl om, at Matthesen godt ved, at børn og unge tager ind og ser hans film, men derfor skal der ikke tales ned til dem.
Men lad de små blive hjemme, for det er voldsomt. Matthesen kan desværre stadig ikke dy sig for at have en voldsomt moraliserende side med sig. Det havde den første film også, og det bliver lige lovlig kvalmende indimellem. Men man tilgiver det med historiens tempo og eksekvering.
"Ternet Ninja 2" er bedre end sin forgænger. Forholdet mellem de to hovedpersoner fungerer rigtig godt. Der er mere tempo på denne gang, hvilket gør fortsættelsen til et mere rendyrket actioneventyr, hvor den socialrealistiske tone træder mere i baggrunden. Klimakset er tempofyldt og vil få pulsen op hos mange. Den moraliserende side af historien er desværre stadig til stede, og der bliver smurt tykt på. Men anden runde med ninja-plysdukken er en underholdende biograftur, hvor detaljens kunst gør, at man får lyst til et gensyn eller to.
