Anmeldelse: Theeb

Oscar-sæsonen er overstået, i hvert fald på papiret. I dansk regi plejer det også at betyde et par uger med de Oscar-nominerede film, som udnytter eksponeringen i kølevandet på showet. Hvor den danske "Krigen" gjorde sig bemærket med en nominering i Bedste udenlandske film-kategorien, blev "Theeb" Jordans første Oscar-skud på stammen.

Knægten Theeb er som lille dreng og lillebror både nysgerrig og eventyrlysten. Til dagligt lever han med sin storebror Hussein i en mindre beduinstamme, der i generationer har været pilgrimsguider for rejsende til Mekka. En aften melder et rejseselskab sig bestående af en engelsk soldat og en af de lokale mænd. Da Hussein bliver overtalt til at guide selskabet, sniger lille Theeb sig med på, hvad der kommer til at vise sig som en ekstrem farefuld færd tværs over ørkenen.

Hævnmotiver, ildkamp og bagende sol. Til trods for at fortællingen om Theebs eventyr i den ubarmhjertige jordanske ørken på papiret fremstår eksotisk og fremmed, er det meste set før i westerngenren. Ganske vist fortalt arabisk, men realiseret af den britiske instruktør Naji Abu Nowar, der tydeligvis fastholder vestlige genrekonventioner.

Theeb kender ikke til den foranderlige verden udenfor en ørken, som ikke ser ud til at have forandret sig i årtusinder. Han kender ikke til de livsfarlige banditter, der overfalder rejsende, til storpolitiske magtkampe mellem nationer, til industrialisering eller teknologisk udvikling. Hvor fascinerende det end er med den engelske soldats lighter eller "jernæslet", der rejser gennem ørkenen på skinner, ser han på verdenen som en uskyldig dreng, der kun kender til beduinstammens traditioner. Det er hér, at "Theeb" for alvor bliver interessant.

Westerngenren er en heksegryde af nostalgi og senere med spaghettiwesterngenren gemmensyret af modernitets- og kapitalismekritik. "Theeb" følger subtilt op på denne tematik som en postkolonial imperialismekritik. Om hvordan landsmænd vender sig mod hinanden, hvordan en uberørt nation splittes ad indefra af ydre kræfter - på bekostning af uskyldighed. Alt dette præsenteret i lange indstillinger og smukke landskabsbilleder, der på én og samme tid fremstår smeltende hed og isende kynisk.

      

På flere niveauer er "Theeb" en vellykket forfaldshistorie om uskyldighedens møde med virkeligheden. Som eastern er filmen interessant i sin tematik, men bliver aldrig synderlig overraskende fortalt med sin temmelig konventionelle form.



Theeb

Kommentarer

Theeb

  • ★★★★0

    Har du set vinderen, "Sauls Søn"? 

    Babo10-03-16 12:29

  • ★★★0

    Nej, ikke endnu desværre - men satser på at det snart sker. :)

    Dolphinfriendly10-03-16 12:34

  • ★★★★0

    Jeg ser også frem til den. Den sammenlignes lidt med "Come and See" og så tror jeg der ventes os en dybt rystende film :)

    Babo10-03-16 12:45

  • ★★★0

    Det er jeg ret sikker på at du har ret i. :)

    Interessant om "Sauls søn" formår at være så nyskabende en holocaustfilm, som den i flere sammenhæng er blevet beskrevet som.

    Dolphinfriendly10-03-16 13:09

  • ★★0

    Istemmer mig koret. Ser også meget frem til at få set Saul fia.

    Den skulle være lavet udelukkende med nærbilleder. Det i sig selv lyder jo interessant.

    Aranyhajú Nyárszépe10-03-16 17:27

  • ★★★★0

    Ja, det har eftersigende været hensigten at opnå en god effekt med lav dybdeskarphed, så jeg er faktisk meget spændt på at se, hvordan det fungerer på film. 

    Babo10-03-16 18:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen