Anmeldelse: Wonderful Copenhagen

I en tid med fremragende danske film er dette endnu en flot tilføjelse.

Efter at have arbejdet som fotograf på blandt andet "Rejseholdet", "Forbrydelsen" samt en række børnefilm og serier har Bo Tengberg nu kastet sig ud som filminstruktør. Den tidligere reklamefotograf markerer sin debut med "Wonderful Copenhagen", en film skabt på nærmest intet budget og båret af en frivillig bemandet produktion.

Efter tabet af sin fire-årige datter beslutter Tanja (Trine Pallesen) sig for at åbne en lille café i Kødbyen på Vesterbro sammen med veninden Helle (Sarah Boberg). En dag bemærker Tanja den unge østeuropæiske Mila (Julie Christiansen), der netop er kommet til København i håb om at få et arbejde. Den unge pige ankommer desværre under falske præmisser, og før hun ser sig om, sidder hun som gidsel mellem polske bagmænd og en ubarmhjertig dansk alfons, der tvinger hende til at prostituere sig, så hun kan tjene penge til sine gidseltagere.

Det kan tydeligt mærkes, at Tengberg har noget på hjertet. Han vil vise os, hvor barskt livet er for trafficking-ofre. At se Mila indse sin dystre situation, rædslen over alfonsen og pigen Aggi (Natalie Madueño), der sidder i samme situation, er hårdt og ubehageligt at være vidne til. Til tider også intenst, da man som publikum frygter både bagmændene og for pigernes ve og vel – selvfølgelig takket være et flot manuskript og en række fremragende skuespilpræstationer. Prikken over i'et er Casper Sloth som Allan, en junkie med samvittighed.

Når fokusset ikke er på Milas mareridt, følger vi Tanja, der bestyrer caféen. Baristaen får ofte besøg af den mystiske Carsten (en velspillende Jens Andersen), imens Helle er lykkelig over sin nye kæreste. Disse sekvenser bidrager med en pause for ubehaget, men det giver os også et outsider-perspektiv. Tanja ved, at der foregår noget kriminelt, men har svært ved at gøre noget ved det. "Wonderful Copenhagen" viser, hvor let det kan være at opdage ofre for trafficking, men også hvor svært det er at hjælpe.

Plottet formår også at tage enkelte interessante drejninger, der limer en fast til lærredet – selvom det til tider er fristende at kigge væk, når tingene bliver intense og farlige. Tengberg har en flot tonemæssig balance mellem ubehag, mystik og fortvivlelse. Det er bestemt en film, som kræver et specielt humør, da socialrealismen slår hårdt. Men holdes modet oppe, bliver det belønnet med en forrygende film. Filmens eneste anke er det tredje akt. Her taber "Wonderful Copenhagen" pusten, hvor handlingen skruer ned for realismen og leverer et typisk filmisk klimaks. Dette skader ikke filmen som sådan, men det er lidt ærgerligt, at den høje kvalitet ikke helt bliver vedligeholdt.

Havde det ikke været for det tredje akt, havde "Wonderful Copenhagen" været seks stjerner værd. Men selv med denne anke er det en glimrende debut for Bo Tengberg. Barsk, intens og spændende. Det kan være hårdt at være vidne til Milas mareridt og Tanjas forsøg på at hjælpe, men det er ubehaget værd. I en tid med fremragende danske film er dette endnu en flot tilføjelse.