Anmeldelse: American Rust – Sæson 1 (Paramount+)

Tragedieramt arbejderklasse kæmper om at have det værst i alt for deprimerende krimidrama med Jeff Daniels.

Streamingtjenesternes skyttegravskrig har hærget i nogle år efterhånden, og med HBO Max på vej til Danmark lyder varslingssirenerne igen for alvor. Kæmpe satsninger som "Foundation" på Apple TV+ og "The Lord of the Rings" på Amazon Prime kører rundt som kampvogne på slagmarken, men hvilke serier vil sejre, og hvilke vil gå den rødrustne død i møde? En streamingtjeneste, som ikke satser på den næste "Game of Thones", er Paramount+, for her er det nærmere et krimidrama med Jeff Daniels om den tragedieramte arbejderklasse i det amerikanske Rustbælte.

Pillepoppende person efter pillepoppende person sluger det ene medikament efter det andet. De er alle hårdt ramte af deres livslange fysiske arbejde, imens de unge kæmper med at affinde sig med en fremtid uden megen håb. Unge Billy Poe ender i en slåskamp, der giver ham seks måneders prøveløsladelse derhjemme. Mod slutningen af afsoningen støder han ind i politibetjenten, der fejlbehandlede ham, og dagen efter findes betjenten død i et forladt stålværk. Den PTSD-ramte politichef Del Harris, der dater Billys mor, skal nu forsøge at opklare mordmysteriet, mens han beskytter Billy Poe.

Handlingen er dog meget bredere end det, eftersom hele byen i det sydlige Pennsylvania kender hinanden. Ligesom i "Mare of Easttown" deler samfundet en fælles tragisk eksistens. I "American Rust" er den amerikanske drøm forsvundet mellem hænderne på hårdtarbejdende mennesker, da stål- og kulindustrien begyndte at krakelere i 1980'erne. Tilbage sidder halvgamle mennesker med hverdagsødelæggende skavanker, og hver scene synes usædvanligt optaget af at dvæle i karakterernes elendighed og fortvivlelse. Selv farvepaletten skrues der ned for – på nær den insisterende brunrøde rustfarve.

Lige så langsomt de skadesramte personer bevæger sig, lige så slæbende snegler historien sig afsted. Til trods for at "American Rust" udfordrer publikums tålmodighed, er det i dens karakterinteraktioner, den henter få point. Garvede skuespillere som Jeff Daniels og Maura Tierney bringer en realisme og tyngde til fortærskede karakterer defineret af deres elendige eksistens. Den svært oversete Bill Camp, hvis serie-CV måske vil overraske dig, leverer en relaterbar bitterhed, der positivt vækker minder om hans rolle i "Dark Waters". Men de knirkende, repetitive plotlinjer og karaktertræk, der stikker som kroniske arbejdsskader, kan ikke kureres af selv de bedste præstationer.

Dette er jo i særdeleshed tragisk, eftersom skaberen Dan Futterman står bag Oscar-nominerede manuskripter såsom "Capote" og "Foxcatcher". Kort sagt mangler der en indsprøjtning excentricitet i de monotone og bedrøvede karakterer, hvilket var indlejret i Philip Seymour Hoffmans portræt af forfatteren Truman Capote. Endda krimidelen synes at have fået et skud bedøvelsesmiddel, og det er på trods af, at neo-noir-instruktøren John Dahl har stået for en håndfuld episoder. Den første soldat fra Paramount+ efter tjenestens indtrængen i Danmark er mildest talt ikke den store krigshelt, de kunne have håbet på.

Lidelseshistorier er vigtige. De sætter fokus på de yderste samfundslag og kan være med til at ændre hverdagen for glemte menneskegrupper. Det kræver dog, at serien ikke blot svælger i de tragiske omstændigheder, hvor håbet om en bedre fremtid er gemt i bunden af det uendelige pilleglas. "American Rust" prøver unægteligt at smadre illusionen om den nu anløbne amerikanske drøm, men den gør det på så insisterende energiforladt vis, at publikum når at drømme sig mod en enkelt opkvikkende pille.

Anmeldelsen er baseret på tre ud af ti afsnit, som kan ses ugentligt på Paramount+.

American Rust – Sæson 1 (Paramount+)

Kommentarer

American Rust – Sæson 1 (Paramount+)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen