Et af de seneste års mest omtalte gyserværker er unægteligt Mike Flanagans miniserie "The Haunting of Hill House". En Netflix-serie i ti dele, der gennem fortid og nutid tacklede traumerne hos familien Crain. To år senere er Mike Flanagan tilbage på Netflix med nye spøgerier lige til Halloween. "The Haunting of Bly Manor" er baseret på Henry James' berømmede "The Turn of the Screw", der har set sig filmatiseret et utal af gange. Familietraumer er igen på spil, men nu er det kærlighed, som er den seneste gæst i spøgelseshuset.
En ældre dame ankommer til et bryllup, hvor hun begynder at fortælle en spøgelseshistorie for en gruppe mennesker. I fortællingen bliver den amerikanske Dani Clayton ansat som au pair på Bly Manor i England af Sir Henry Wilgrave. Efter den tidligere au pair døde under mystiske omstændigheder, har Henrys nevø og niece, Miles og Flora, brug for en ny til at passe dem. Eller måske passe på dem. For på Bly Manor er alt ikke, som det skal være. Hver nat er der mudder på gulvet, skikkelser bevæger sig i skyggerne, og selv husholdersken, Mrs. Grose, synes til tider besynderligt fraværende.
Mellem de to "House Hauntings"-serier, der kan ses uafhængigt af hinanden, stoppede Mike Flanagan lige op og holdt en pause fra tv-verdenen. Ikke på grund af hybris i hvert fald. Han tog nemlig livtag med "Doctor Sleep", efterfølgeren til Stephen King og Stanley Kubricks "Ondskabens hotel", hvor Danny Torrance skulle konfrontere traumerne fra fortiden. Og før det var det også Stephen Kings "Geralds farlige leg", som fik en grufuld Flanagan-forvandling. Alle disse værker dykker ned i menneskers traumer og sorg, som på en eller anden måde har manifesteret sig som spøgelser. "The Haunting of Bly Manor" er ingen undtagelse.
Det gotiske koncept er nemlig stort set det samme her, som det var i den forgangne miniserie. Gigantisk palæ, tjek. Mærkværdige hændelser, tjek. Tidligere dødsfald på ejendommen, kæmpe tjek. "The Haunting of Bly Manor" er en gotisk gyser, men med meget lidt uhygge. Mike Flanagan og co. har i den seneste gyserkreation med vilje tonet skræmmerierne ned for at give den sentimentale spøgelseshistorie et ekstra turn of the screw. Monstrene lister stadig faretruende rundt i baggrunden som i "The Haunting of Hill House", men i forgrunden svæver familien og forholdene.
Og det er alt sammen "perfectly splendid", som pigen Flora mystisk gentager. Men serien føles desværre for pragtfuld med sit fokus på at skabe episke emotionelle relationer. Rent og skært dramaturgisk ofrer "The Haunting of Bly Manor" sindssygt meget ved at forsøge at fortælle alle beboernes udførlige baggrundshistorier. Fordi der så er langt mellem spøgerierne og gysene, og fordi der er så meget karakterinformation serveret i flashbacks, så føles plottet i nutiden ret stillestående. Det er to skridt frem og ét tilbage. Intentionen er unægteligt at malke mystikken og melodramaet så meget som muligt, men som seer er det utroligt frustrerende.
Men måske prøver Netflix-serien slet ikke at være det næste gotiske gyserepos. Måske forsøger "The Haunting of Bly Manor" blot at bevæge sig tydeligere over i den romantiske del af den gotiske fiktion. Castet, som mestendels er Flanagan-gengangere, leverer generelt gode, dybfølte præstationer, der er med til at understrege seriens fokus. Tab af kærlighed, sorg og den længsel, det medfører. "Dead doesn't mean gone", som serien prædiker.
Anmeldelsen er baseret på alle ni afsnit.
★0Jeg har set 3 afsnit af The Haunting of Bly Manor, og det er da godt nok ved at være en langgaber. Det er en gedin skuffelse i forhold til Hill House.
Hvorfor der er behov for at putte fortællingen ind i en rammehistorie med den ældre dame forstår jeg ikke, men hun strammer den, når hun påstår at det er en gyserhistorie...
Og så finder jeg Victoria Pedretti, der spiller hovedrollen, frygtelig irriterende.
★★★★★0Jeg har set 3 afsnit af The Haunting of Bly Manor, og det er da godt nok ved at være en langgaber. Det er en gedin skuffelse i forhold til Hill House.
Hvorfor der er behov for at putte fortællingen ind i en rammehistorie med den ældre dame forstår jeg ikke, men hun strammer den, når hun påstår at det er en gyserhistorie...
Og så finder jeg Victoria Pedretti, der spiller hovedrollen, frygtelig irriterende.
De spørgsmål får du begge svaret på i det sidste afsnit, samt hvorfor at det både er en gyserhistorie og en kærlighedshistorie på én og samme tid.
I øvrigt synes jeg, at Victoria Pendretti er rigtig god i den rolle og er god til at udstille den ambivalens, der gemmer sig i hendes karakter, hvilket du også får en dybere forståelse for og forklaring på i løbet af serien. :)
★★★0Jeg finder drengen, ufrivilligt, møgirriterende. I sådan en grad at det næsten er nok til at få mig til at stoppe, men giver den nok et par afsnit mere i aften.
★★★★★0Jeg finder drengen, ufrivilligt, møgirriterende. I sådan en grad at det næsten er nok til at få mig til at stoppe, men giver den nok et par afsnit mere i aften.
Ja, det synes jeg også i starten. Men igen, så kommer der en rigtig god forklaring i løbet af serie på hvorfor, at han opfører sig sådan.
I må være lidt mere tålmodige. :)