Anmeldelse: The Hot Zone (National Geographic)
Gode skuespilpræstationer og et fremragende pilotafsnit er ikke helt nok til at løfte ebola-serie fra sine børnesygdomme.
"The Hot Zone" udkommer på et uheldigt tidspunkt. Tidligere i år blev den kemiske angst udforsket i den mesterlige miniserie "Chernobyl". Serien er unægteligt dømt til at stå i skyggen af HBO-produktionen, da begge serier deler tematiske ligheder. Til trods for at "The Hot Zone" ikke når samme dramatiske højder som "Chernobyl", rammer den stadig plet på mange punkter. Med det sagt har "The Hot Zone" en række af kvaliteter fordelt igennem dens seks afsnit. Serien formår dog ikke at vedligeholde det kvalitetsniveau, den lægger ud med.
Videnskabs- og ægteparret Nancy (Julianna Margulies) og Jerry Jaax (Noah Emmerich) står over for karrierens største udfordring, da de opdager ebola-virussen brede sig på amerikansk jord. Sammen med Nancys mentor, Wade Carter (Liam Cunningham), går de til bunds i virussen, som udgør en potentiel trussel for den uvidende befolkning. Nancy Jaax må kæmpe sig igennem det amerikansk bureaukrati og tvinges til at bryde protokol i fortællingen baseret på hendes indsats for at modarbejde den dødbringende virus.
"The Hot Zone" fremprovokerer en voldsom fobi for bakterier hos selv den mindst sarte seer. Opkast med blod og opsprættede, syge forsøgsaber er blandt det, videnskabsmændene må stå over for. Denne angst formidles effektivt og er med til at skabe et slags gyser-aspekt i serien. Effektiviteten svinger dog en del. Især da serien benytter sig af en slags zombie-lignende dramatisering af ebola-krisen. Skildringen er til tider smagløs og har mere tilfælles med en underholdende zombie-thriller end med et historisk drama baseret på en bog.
Pilotafsnittet er et brag, men serien lider derefter af dalende kvalitet i sine seks afsnit. Midterafsnittene formår ikke at vedligeholde samme intensitet, som hersker i de tidlige afsnit. Nancy Jaax udforskes ikke som karakter og forbliver den kolde forsker. Karakterudvikling er ikke som sådan en nødvendighed, men karakterdybde er. Nok er Nancy handlekraftig og målrettet, men udover hendes iver for at løse den potentielle kemiske katastrofe, der banker på USA's port, er der ikke meget ved hendes karakter. Jaax fremstår følelsesmæssigt fjern og humorforladt, hvilket ikke virker som et dramaturgisk bevidst valg, men nærmere som sølle karakteropbygning. Det er ikke en kritik af Julianna Margulies' skuespilpræstation, men af karakterens manglende dybde.
Det samme kan siges om resten af skuespillerbesætningen. Topher Grace dukker også op som laboratoriets store kyniker, Peter Jahrling. Han er fra start den absolut mest interessante karakter, der både leverer emotionel dybde og kække bemærkninger. Desværre fylder han ikke så meget som de andre i persongalleriet. Til gengæld er Liam Cunningham, nok mest kendt som Ser Davos Seaworth fra "Game of Thrones", rigeligt med, og han leverer uden tvivl seriens flotteste skuespilpræstation. Hans karakter, Wade Carter, er sammen med Peter Jahrling de mest interessante profiler at følge i denne seks episoder lange miniserie.
Ingen tvivl om, at virkelighedens Nancy og Jerry Jaax' (efter)forskning af ebola-virussen har været imponerende, men seriens overdramatiske portrættering resulterer i en til tider lidt kikset fortælling om den farlige virus. Gysertroperne kombineret med melodrama får ikke serien til at udstråle vigtigheden af et historisk drama om en ekstrem krise, men resulterer snarere i en gængs og underholdende spændingsserie. Gode skuespilpræstationer og et fremragende pilotafsnit er ikke helt nok til at løfte "The Hot Zone" fra sine børnesygdomme.
"The Hot Zone" vil blive vist over tre søndage med et dobbeltafsnit søndag 22. september 21.00 på National Geographic. Dagen efter kan seriens to første afsnit streames hos National Geographic+, som er tilgængelig for kunder hos Viaplay, YouSee og Stofa. Se vores interview med Liam Cunningham herunder: