Brugeranmeldelse: 22 July (2018)

Teknisk holder Greengrass sin semidokumentariske stil, han er så berømt og også berygtet for.

Instruktør Paul Greengrass, der har lavet fantastiske film som for eksempel "The Bourne Ultimatum" og "United 93", for at nævne et par stykker, står også bag denne film om terrorangrebet i Oslo og især på øen Utøya, hvor politisk engagerede børn og unge samlet på en sommerlejr brutalt blev skudt ned.

Der har på forhånd været stor skepsis over projektet, og man kan nok også være lidt kritisk i det betimelige ved en sådan allerede. Det man har set til den, har heller ikke lovet noget imponerende.

Imponerende er den så absolut heller ikke. Ikke desto mindre fungerer den alligevel overraskende godt, eller i hvert fald bedre end jeg havde frygtet, når man lige har vænnet sig til, at det norske cast taler engelsk. Teknisk holder Greengrass sin semidokumentariske stil, han er så berømt og også berygtet for. Om jeg har vænnet mig til det, eller om den måske er mere dæmpet her, tør jeg ikke helt sige. Men i hvert fald følte jeg aldrig, den visuelle shakycamstil blev overbrugt.

Psykologisk forekommer den mig så sine steder lidt simplificeret, hvor især massemorderen og terroristen Anders Breivik lidt for hurtigt fremstilles, så man hurtigt spotter, at manden ikke tænder med fuld belysning og har lidt mor/far-svigt. Men Anders Danielsen Lie spiller den kontroversielle rolle ret overbevisende, så man i det store hele tror på ham som person.

Greengrass får også både terrorangrebet, som ikke fylder nær så meget i filmen, som man måske kunne tro, og efterspillet præsenteret respektfuldt nok, også selvom jeg måske kan stritte lidt imod den der lidt firkantede følelse af humant menneskedåd, hvor et ungt offer, der overlevede med svære men, lidt for tydeligt køres i stilling som repræsentant for de mange døde og sårede.

Historien er dog spændende at følge, som også "United 93" – der ligeledes var en biografisk film om terrorangrebet den 11. september i USA – var det. Helt samme niveau når Greengraas så ikke. Hvor tæt den kommer på virkeligheden, tør jeg heller ikke helt sige. Men det fænger og virker sine steder realistisk og troværdigt nok.

Men kvaliteterne til trods sad jeg dog, da filmen sluttede, med en følelse af, hvad skulle vi med det hele, og det trak altså lidt ned på oplevelsen.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

22 July (2018)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

22 July (2018)

  • ★★★★★★0

    Træk lige en stjerne fra tak. 3.5 er jo ikke muligt og 4 villle den aldrig få;)

    T. Nielsen11-10-18 21:52

  • ★★★★0

    Ok, jeg synes nu godt, det kan lyde som en 4-stjernet anmeldelse, men det er korrigeret :)

    chandler7511-10-18 21:57

  • ★★★★★★0

    Ok, jeg synes nu godt, det kan lyde som en 4-stjernet anmeldelse, men det er korrigeret :)

    Helt bestemt, den er jo også tæt på (burde ikke have skrevet “aldrig få”) Men som jeg skrev til slut i anmeldelsen at det trak ned at jeg følte filmen “formålsløs” i en vis grad. Derfor synes jeg at 4/6 er lidt rigeligt. 

    T. Nielsen11-10-18 22:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen