Jeg er ret vild med den trykkende atmosfære, der konstant er tilstede i denne film. Helt på højde med eksempelvis Alien.
Brugeranmeldelse: Signs (Blu-ray) (2002)
Spændingen forbliver intakt til det sidste.
Spændende take på invasion-genren, som fokuserer på én families kamp for at holde sammen i en vanskelig situation. Tilskueren bringes i følelsesmæssig øjenhøjde med familien, der for mig hæver filmen over genrens normer.
Spændingen forbliver intakt til det sidste, og den innovative brug af lyd gør det til en fornøjelse at gense filmen. Underlægningen er gammeldags på den gode måde og veksler ubesværet mellem det dramatiske og følelsesladede.
Bag kulissen på filmen afslørede, hvor effektivt og praktisk man gik til værks under optagelserne. Filmen står næsten i diametral modsætning til nutidens frådseri i effekter, der skal bære læsset i den type film.
Nydeligt HD-transfer, forresten.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.
Signs (Blu-ray) (2002)
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.