Brugeranmeldelse: The Black Hole (1979)

"The Black Hole" er underholdende og sine steder også flot nok, men den kunne have været så meget mere.

Disneys take på en rumfilm, efter at "Star Wars" et par år tidligere havde gjort genren populær, forsøger sig med en lidt mindre eventyragtig film end forbilledet, uden den dog helt tør være en rigtig sci-fi. En besætnings møde med en form for fremtidens kaptajn Nemo, spillet olmt og mørkt af Maximilian Schell, der udforsker et såkaldt sort hul, har ellers masser af potentiale til en begavet og vildt spændende fortælling.

Filmen løftes da fra starten af også derop ad grundet John Barrys musik, der som næsten altid er fantastisk. Særligt titelmelodien/temaet giver historien en dyster og mørkere kant og øger ens forventninger. Den lover dog desværre også mere, end hvad den ujævnt iscenesatte historie helt kan levere. Tonen i filmen er ret svingende, hvad der fratager den en del af spændingen og tilsat ofte lettere klodsede actionscener med musik der stadig er god, men nu bliver rigeligt munter, som var vi vidne til et langt mere kulørt eventyr, end der først var lagt op til.

Effekterne er ikke overraskende lettere dateret, men selv for deres tid kan de sine steder virke lidt stive i det. Det er dog så til gengæld herligt at se det lækre modelarbejde, der er lagt i filmen. Det tiltaler mig en del mere end nyere CGI-effekter ofte gør.

"The Black Hole" er underholdende og sine steder også flot nok, men den kunne have været så meget mere. Både skuespillere og historien indbød til det.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

The Black Hole (1979)

Kommentarer

The Black Hole (1979)

  • ★★★★0

    3/6 ville nok ramme min holdning bedre.

    T. Nielsen20-09-18 21:52

  • ★★★1

    Fixed!

    Rasmus Drews20-09-18 21:51

  • ★★★0

    Jeg har en meget stor svaghed for den, selvom den ganske rigtigt er vildt svingende. Det er en helt igennem bizar og af samme årsag virkelig fascinerende film.

    Det virker som om, at man ikke var synderligt afklaret med hvilken form for film, den skulle være. I starten ligner det næsten en børnefilm med nuttede robotter, pludselig går der semi-zombier i den og til sidst kommer der en sær og forbløffende dyster 2001-agtig afslutning.

    Ikke destro mindre er jeg vældig godt underholdt og John Barry-musikken er herlig. Trods alle fejlene kan jeg se den igen og igen.

    Benway20-09-18 22:07

  • ★★★★1

    Hehe jeg har faktisk set den igen og igen så at sige. Eller dvs måske 4-5 gange siden den kom frem. Det trods alt ret meget for en film jeg aldrig synes er vildt vellykket. 

    T. Nielsen20-09-18 22:14

  • ★★★1

    Hehe jeg har faktisk set den igen og igen så at sige. Eller dvs måske 4-5 gange siden den kom frem. Det trods alt ret meget for en film jeg aldrig synes er vildt vellykket. 

    Det må man sige. :) Jeg ville bestemt heller ikke kalde den helt vellykket, men jeg finder den alligevel mere interessant end de fleste film, der er langt bedre sat sammen.

    Benway21-09-18 06:50

  • ★★★★0

    Det må man sige. :) Jeg ville bestemt heller ikke kalde den helt vellykket, men jeg finder den alligevel mere interessant end de fleste film, der er langt bedre sat sammen.

    Præmissen har bestemt også kernen til noget voldsomt interessant og skurken er jo vitterligt fantastisk. 

    T. Nielsen21-09-18 08:09

  • 2

    The Black Hole er nok min største guilty pleasure! Der er så mange fede ting i den - og mindst lige så mange fuldstændigt håbløse ting.

    Den er vildt ujævn, og som Benway skriver, så kan den overhovedet ikke finde ud af, hvilken slags film den gerne vil være. 

    Den var Disneys forsøg på at hoppe med på sci-fi-boomet efter Star Wars, og de markedsførte den kraftigt til børn - herhjemme bl.a. i Anders And-bladet, hvor de flere uger hver uge havde nye modeller af pap indhæftet i bladet, som man kunne klippe ud og samle (bl.a. en robotmaske, en laserpistol, et rumskib m.m.). Men da filmen udkom, så var den forbudt for børn under 12 år - noget der selvfølgelig ikke harmonerede så godt med Anders And-bladets målgruppe. 

    Aldersgrænsen er selvfølgelig ikke så mærkelig, for filmen går fra børnevenlige "sjove" robotter med store øjne til uhyggelige levende døde og er bogstaveligt talt et smut forbi helvede undervejs.  

    For mig er The Black Hole i bund og grund en klassisk gotisk skrækfortælling. Vi har de rejsende, der søger ly for uvejret hos den gale videnskabsmand i hans slot, tilfældigvis samme aften som han planlægger sit store eksperiment, som de forpurrer. 

    To af de ting, jeg holder allermest af ved filmen, er John Barrys dystre og stemningsfulde score. Jeg var da også nødt til for en sjælden gangs skyld at købe en cd, da det endeligt udkom her for få år siden. 

    Og så er der modelarbejdet. Der er Maximillian, videnskabsmanden Reinhardts hjælper og højre hånd, men også en mefisto-lignende figur, og så er der ikke mindst selve hovedrumskibet, USS Cygnus, der både vækker minder om art noveau med sin metal- og glaskonstruktion, som et flyvende Eiffeltårn, men også netop om gotikken med sine buer og spir.

    Konstruktionen giver ikke nogen mening, men det er evigt fascinerende at kigge på, og det er blandt mine tre yndlingsrumskibe i filmhistorien ved siden af 2001's Discovery One og Tusindårsfalken fra Star Wars. 

    thomsen21-09-18 11:21

    Jeg er meget enig. Jeg kan godt huske masken fra Anders And. :) Der kom oveni købet en historie, om hvad der efterfølgende skete for besætningen.

    Benway21-09-18 14:04

  • ★★★★0

    Jeg er meget enig. Jeg kan godt huske masken fra Anders And. :) Der kom oveni købet en historie, om hvad der efterfølgende skete for besætningen.

    Jeg har de to albums der blev udgivet til filmen dengang. 

    T. Nielsen21-09-18 14:08

  • ★★2

    Jeg har lige opdaget, at "The Black Hole" er kommet på Netflix, så jeg snupper den i løbet af weekenden og vender tilbage med et par ord lidt senere. :) 

    NightHawk21-09-18 14:23

  • ★★★1

    Jeg har lige opdaget, at "The Black Hole" er kommet på Netflix, så jeg snupper den i løbet af weekenden og vender tilbage med et par ord lidt senere. :) 

    Super, tak for tippet. Den skal da lige genses en gang mere. :)

    Benway21-09-18 17:44

  • ★★0

    Super, tak for tippet. Den skal da lige genses en gang mere. :)

    Det var så lidt. :) 

    NightHawk21-09-18 20:26

  • ★★2

    Ja, så fik jeg set "The Black Hole" og jeg er både enig med Thomas, Benway og Thomsen her. Det er en meget bizar men også fascinerende filmoplevelse, der er et miskmask af Disneyfiseret eventyr henvendt til børnene og samtidtig er det en ulmende ubehagelig sci-fi thriller med horror-elementer oven i hatten.

    Det er på den ene side festlig og heltemodig tjubang i bedste Star Wars stil, men samtidig også et forsøg på dybsindig sci-fi ala "2001 A Space Odyssey", blandet med zombier og himmel og helvede symbolik, og en kæk robot (Bob) der snakker med sydstats accent, som var han en fjern fætter til J.W. Pepper. Jeg ved ikke hvad de har røget, da de skrev det manuskript, men det må have været noget særdeles kraftigt stads. :P

    Jeg vil sige at sammenligningen mellem Dr. Hans Reinhardt og Kaptajn Nemo er spot on. Jeg foretrækker dog James Masons præsation som overskurken, da jeg synes karakteren her er væsenlig mere nuanceret og udspekuleret skrevet og hans fanatisme mere lagret og derfor mere interessant at følge udviklingen på.

    Slutningen synes jeg var ret fed også selvom, at de smører lige lovlig tykt på med metaforerne:

    Hans Reinhardt der bogstavelig talt smelter sammen med sin onde mefisto robot og bliver satan selv, der står og betragter sit helvedes-rige. Og i den helt modsatte grøft de tre helte (plus Vincent) der bliver båret frem af en engel og enten ender tilbage på jorden eller måske ligefrem i paradis.

    Så på trods af at "The Black Hole" er vildt ujævn i både stemning og i sin måde at fortælle historie på, så var jeg rigtig godt underholdt alligevel. :)

    NightHawk29-09-18 17:57

  • ★★★★1

    Jeg vil sige at sammenligningen mellem Dr. Hans Reinhardt og Kaptajn Nemo er spot on. Jeg foretrækker dog James Masons præsation som overskurken, da jeg synes karakteren her er væsenlig mere nuanceret og udspekuleret skrevet og hans fanatisme mere lagret og derfor mere interessant at følge udviklingen på.

    Meget enig igen Nighthawk. James Mason er så også en af de bedste skurke jeg mindes at have set i den slags film.

    Hvordan vil du rate den? 

    T. Nielsen29-09-18 18:48

  • ★★1

    Meget enig igen Nighthawk. James Mason er så også en af de bedste skurke jeg mindes at have set i den slags film.

    Hvordan vil du rate den? 

    Jeg ligger på 6-7/10. Trods sine fejl og mangler og besynderlige skift i både tempo og stemning, så er den også samtidig meget underholdende. :)

    NightHawk29-09-18 18:58

  • ★★★★1

    Jeg ligger på 6-7/10. Trods sine fejl og mangler og besynderlige skift i både tempo og stemning, så er den også samtidig meget underholdende. :)

    Ja det er ikke en kedelig film:-)

    T. Nielsen29-09-18 19:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen