Carrie Fisher i kritisk tilstand efter hjerteanfald

Skuespillerinden er blevet hasteindlagt på et hospital i Los Angeles, efter hun fik et hjerteanfald om bord på et fly fra London til den amerikanske storby.

Carrie Fishers tilstand betegnes som "kritisk", og de fremmødte ambulancefolk udførte førstehjælp på stedet, før hun blev kørt på hospitalet.

Flere af Fishers medpassagerer har beskrevet på Twitter, hvordan de oplevede, at Fisher pludseligt stoppede med at trække vejret.

Den 60-årige skuespillerinde spillede for nylig Prinsesse Leia for fjerde gang i J.J. Abrams' "Star Wars: The Force Awakens", og hun har på det seneste rejst rundt for at promovere sin selvbiografi, "The Princess Diarist".

Kommentarer

Carrie Fisher i kritisk tilstand efter hjerteanfald

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen