Den nye Spider-Man-film får en titel

Efter sin medvirken i "Captain America: Civil War" skal Tom Holland atter spille netsvingeren i sin egen film, der netop har fået en titel.

Filmen kommer til at hedde "Spider-Man Homecoming", og Holland fortæller: "Det er virkelig en hjemkomst, for i hele filmen forsøger Peter at finde ud af, hvem han er, og hvor han hører hjemme i denne verden."

Spider-Man skulle efter sigende også få selskab af nogle af de andre Marvel-helte i sin kommende solo-film, der instrueres af Jon Watts og får premiere til juli næste år.

Nedenfor kan du se filmens logo, der blev præsenteret på CinemaCon.

Kommentarer

Den nye Spider-Man-film får en titel

  • 0

    Så igen igen en død onkel Ben og en Peter der føler skyld for det :/

    Geekalot13-04-16 15:21

  • ★★★★★0

    De skal, efter sigende, ikke gentage origin-historien, hvis det er det, du frygter. Men det ville selvfølgelig ikke være Spider-Man, hvis ikke onkel Bens død spøgte lidt i baggrunden. 

    Lars!13-04-16 19:20

  • ★★★★0

    Det kan være at tredje gang er lykkens gang. Maguire var en tudekiks og Garfield var ofte en klaphat. Oddsene ser fornuftige ud. 

    Babo13-04-16 19:44

  • ★★★★★1

    Det kan være at tredje gang er lykkens gang. Maguire var en tudekiks og Garfield var ofte en klaphat. Oddsene ser fornuftige ud. 

    Hvorfor? Mindre interessant skuespiller samt instruktør end i de tidligere udgaver. Umiddelbart er mine forventninger ikke særligt høje.

    David Lund13-04-16 20:58

  • ★★★★0

    Det er ikke altid en fordel med en på papiret "interessant" instruktør og kendt skuespiller. Vi så det tydeligvis med Webb som lavede en forfærdelig film. Jeg kan fint lide Maguire i rollen, ihvertfald langt hen af vejen, indtil 3'eren, som totalt kollapsede hvor Maguire var pinlig ringe. 

    Babo13-04-16 21:34

  • ★★★★★1

    Helt enig, Babo. Men jeg kan ikke se hvorfor oddsene ser fornuftige ud, blot fordi det er en uinteressant instruktør samt skuespiller, der er tilknyttet projektet. Jeg krydser dog fingre. Kunne personligt godt lide Raimis to første Spider-Man film, men det er bestemt ikke umuligt, at der en dag, dukker en endnu bedre en op.

    David Lund13-04-16 22:03

  • ★★★★0

    Fordi jeg føler lidt det kun kan blive bedre siden sidst, næsten uanset hvem der står bag. 

    Babo13-04-16 22:53

  • ★★★★★0

    Haha, det kan SAGTENS gå mere galt! Jeg bryder mig i hvert fald ikke om Spider-Mans look i Captain America traileren.

    David Lund14-04-16 16:51

  • ★★★★0

    Næh, men uanset "looket", så bliver det jo langt fra det største problem og bliver dét det eneste, så tegner det stadig godt :) Nu jeg kigger lidt nærmere, så synes jeg egentlig lokket er fint. Uanset hvordan de har lavet det. Garfields dragt lignede jo en basketbold. Jeg synes den nye har tegneserielook. 

    Babo14-04-16 17:10

  • ★★★★★0

     Jeg synes den nye har tegneserielook. 

    Som jeg vist nok skrev, da han blev afsløret: CGI-derman! 

    Lars!14-04-16 17:27

  • ★★★★0

    Det gør mig ikke så meget at dragten er det, når jeg lige har kigget lidt nærmere på det. 

    Babo14-04-16 18:04

  • ★★★★★0

    Jeg synes bare, at det ser enormt kunstigt ud. Som i den forstand, at man tydeligt kan se, at det er CGI. Men nu er det jo en meget lille sekvens, men førstehåndsindtrykket er nu ikke særlig godt.

    David Lund14-04-16 18:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen