Disney gafler Peter Jacksons Beatles-dokumentar

"The Beatles: Get Back" får premiere senere i år.

Peter Jacksons kommende Beatles-dokumentar har efterhånden været undervejs i et godt stykke tid, siden det sidste år kom frem, at "Ringenes herre"-instruktøren arbejdede på en ny dokumentarfilm om det legendariske rockband.

Nu har filmen langt om længe fået en premieredato, da mediegiganten Disney har sat sig som global distributør af filmen.

"The Beatles: Get Back" vil tage udgangspunkt i 55 timers optagelser fra de sessions i januar 1969, der endte med at blive til pladen "Let It Be" fra 1970, og som kulminerede med den berømte koncert på taget af Apple-bygningen i London for mere end 50 år siden.

Peter Jackson og teamet bag filmen vil med egne ord gennemarbejde og restaurere optagelserne i en sådan grad, at fans og publikum vil få en helt ny og levende oplevelse af bandet på det store lærred. 

"The Beatles: Get Back" står til at få premiere 4. september i år. 

Kommentarer

Disney gafler Peter Jacksons Beatles-dokumentar

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen