Øv da:)
Disney+ kommer ikke til Danmark før til efteråret
Danske Disney-fans må væbne sig med endnu mere tålmodighed.
Det var ellers blevet lovet, at Disneys streamingtjeneste ville blive frigivet i løbet af sommeren, men nu rapporterer CNET, at de nordiske lande først får adgang til tjenesten fra september.
Den eksakte lanceringsdato er endnu ikke offentliggjort, og det er i skrivende stund uvist, præcis hvad årsagen til forsinkelsen skyldes.
Det varer altså dermed lidt længere, før danske Disney-fans kan boltre sig i tjenestens enorme udbud af underholdning, der blandt andet tæller "Star Wars"-franchisen, Marvel Cinematic Universe samt ikke mindst studiets tegnefilmsklassikere og live-action-udgaver.