Fan-favorit debuterer måske i live-action-version i Star Wars-serien "The Mandalorian"

Anakin Skywalkers populære lærling er klar til svinge sine to lyssværd på den helt store Star Wars-scene.

Ifølge Slashfilm har Rosario Dawson landet rollen som Jedi-ridderen Ahsoka Tano i anden sæson af "The Mandalorian", der er den første live-action-serie hensat til den fjerne galakse.

Det bliver således første gang, at karakteren optræder i en live-action-udgave i kød og blod.

Ahsoka Tano er nemlig kendt som Anakin Skywalkers ivrige padawan-lærling i animationsserierne "The Clone Wars" og "Rebels", hvor hun for længst er blevet en særdeles populær kultfigur blandt blandt et utal af begejstrede Star Wars-fans. Her får hun original stemme af Ashley Eckstein, som i forvejen nyder stor popularitet i rollen. 

Rosario Dawson har dog siden 2017 med jævne mellemrum udtrykt interesse i at portrættere Jedi-ridderen i en eventuel live-action-version, hvilket altså nu tyder på at blive en realitet, selvom Disney i skrivende stund ikke officielt har bekræftet nyheden. 

Baby Yoda vs. Ahsoka

Kraften skal dog være særdeles stærk hos Ahsoka Tano, hvis hun skal overgå en anden fan-favorit i "The Mandalorian": Baby Yoda – eller The Child – er siden sin debut i den populære serie blevet en superstjerne af intergalaktiske dimensioner, hvilket har udløst en tsunami af memes og merchandise baseret på den nuttede figur.

Anden sæson af "The Mandalorian" rammer efter planen Disney+ til efteråret. 

Kommentarer

Fan-favorit debuterer måske i live-action-version i Star Wars-serien "The Mandalorian"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen