Langt de de fleste afspillere understøtter stadig 3D og en god portion projektorer gør også, inkl. 4K-udgaver. På tv-fronten er det pænt dødt.
Det er SÅ trist, at det ikke længere er standard i nye tv'er - for dælen, hvor jeg dog elskede 3D på mit gamle plasma, og jeg ville SÅ gerne opleve det på OLED! :'( det var i øvrigt første gang, at jeg testede 3D på PSVR, og det var sgu ikke lige så fedt som med 3D-briller. Ikke lige så skarpt eller lige så god dybdefornemmelse, og derudover kan PS4 ikke sende lyd videre til ens anlæg, når man ser 3D, så man SKAL høre det gennem hovedtelefoner. Suk.
Det lyder ikke som en helt tosset udvidet familie, du er havnet i! Jeg har snart V hjemme, så ligeså snart du er færdig med opgaven, så inviterer du bare.
Oh yes, det er sgu skønt! :D Og perfekt! Jeg er forhåbentlig ude af specialebunkeren igen ikke alt for langt inde i det nye år!
Johan, hørte jeg i øvrigt korrekt, at du havde sat dine film i alfabetisk orden? Hvordan gør du så med efterfølgere, der evt har en anden titel? Og hvad med pladsen. Har du sørget for plads mellem hvert bogstav?
Jeg har MEGET længe overvejet at inddele mine film i genrer (også selvom det skaber nye, spændende udfordringer i forhold til alle de mange undergenrer). Særligt fordi når nu jeg har så mange, så er det ikke så let bare at gå hen foran hele samling og så bare udvælge en tilfældig film. Jeg vil gerne have dem inddelt i genrer, så jeg mere kan vælge, hvad jeg er i humør til :-) Men jeg kunne bare ikke overskue at gøre det fra starten af efter flytningen, fordi jeg havde så mange flyttekasser stående i et lokale, og alt allerede lå alfabetisk.
I forhold til fortsættelser... Hvis fortsættelserne har nogenlunde samme "indledende" titel, så stiller jeg dem i rigtig rækkefølge - dvs. at fx de tre Lord of the Rings-film står i filmrækkefølge, selvom de alfabetisk burde stå 1, 3, 2. Men hvis filmtitlen er tilpas "anderledes" end originalen, så stiller jeg den hen til dens rette forbogstav - så The Lost World står fx under L og ikke efter Jurassic Park ved J :-)
Plads imellem hvert bogstav havde jeg også overvejet, men jeg er faktisk allerede blot 10-12 film fra at have fyldt HELE reolen ud :-D Men jeg plejer at gøre det, at jeg venter, til når jeg har fået nye film, som der ikke er plads til ved det relevante bogstav, så stiller jeg dem for enden af reolen. Når HELE reolen er fyldt, bruger jeg et par timer på at rykke alt på plads. Det er altid noget lort, for man overser jo altid et par film undervejs :-D
Men jeg har det på samme måde som dig også, at jeg har nogle "specialhylder", hvor visse ting står samlet uden for "hovedsamlingen". Det gjorde jeg mere i min gamle lejlighed. I den nye står det meste ét sted på den ene reol, fordi jeg godt kan lide at have et stort, samlet bibliotek, men mange særudgivelser er for store til den reol, så de står oven på den, og ellers står bl.a. mine Beatles-ting, mit Star Wars, mit Star Trek, mine Jóhann Jóhannsson-ting, Terminator, Evil Dead og X-Files separat på andre reoler. Men jeg står snart over for det evige dilemma: hvad skal jeg da gøre, når jeg løber tør for plads?!
Jeg hader at have ting, jeg ikke har set. Lige nu mangler kun 6 film, serien Death Note - og desværre snart Det Lille Hus På Prærieren, som konen lige har købt. Så må jeg jo på et tidspunkt får taget mig sammen til at se de 9 sæsoner og 4 film :)
Ved sidste optælling havde jeg et sted mellem 200-300 plomberede Blu-rays :-D og jeg køber ellers aldrig for "bare at have ting stående". Enten har der været tale om gode tilbud eller klassikere/fede udgivelser, som jeg bare MÅTTE have og selvfølgelig havde/har til hensigt at se. Har også overvejet at give alle de plomberede ting deres egen reol, så jeg lettere kan se, hvad jeg ikke har set, og så jeg endelig kan få bidt mig ind i den del af samlingen. Der må da være mindst et par guldklumper blandt alle de ukendte sager :-D