Robert Rodriguez laver superheltefilm for Netflix

Denne gang er det op til superheltenes børn at redde Jorden.

Det kan godt være, at der ikke ligefrem er mangel på superheltefilm i disse år, og snart er Netflix klar med endnu en film i genren. Dog er vi hverken ude i endnu en tilføjelse til hverken MCU eller DC's superhelteunivers.

Instruktøren Robert Rodriguez er i fuld gang med at filme "We Can Be Heroes". En superheltefilm, der tager udgangspunkt i superheltenes børn. Da deres forældre bliver kidnappet af rumvæsener, må børnene stå sammen og finde frem til deres egne superkræfter for både at redde Jorden og deres forældre.

Rollelisten er netop blevet offentliggjort, og her finder vi blandt andre Priyanka Chopra, Pedro Pascal og Christian Slater.

Robert Rodriguez er måske bedst kendt som instruktør af genrefilmene "From Dusk Till Dawn" og "Planet Terror", men derudover har han også stået bag "Spy Kids"-franchisen samt tegneseriefilmatiseringerne "Alita: Battle Angel" og "Sin City". Med sådan et bagkatalog kan det derfor være lidt svært at gætte på, hvor "We Can Be Heroes" lander.

"We Can Be Heroes" har endnu ingen officiel premieredato. Herunder kan du se Moovys interview med bl.a. Robert Rodriguez i forbindelse med "Alita: Battle Angel":

Kommentarer

Robert Rodriguez laver superheltefilm for Netflix

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen