Sådan bliver Darth Vader i "Rogue One: A Star Wars Story"

For få år siden var det utænkeligt, at skurken over dem alle i "Star Wars"-filmene, Darth Vader, nogensinde skulle optræde på det hvide lærred igen. Men om få dage sker det så: Den ikoniske Sith-Lord vender tilbage til biograferne i "Rogue One: A Star Wars Story" for første gang siden 2005. Filmen foregår umiddelbart før den originale "Star Wars"-film fra 1977.

På nettet har fans flittigt debatteret, hvordan Vaders fremtræden mon bliver i den nye film, men nu sætter instruktør Gareth Edwards imidlertid lidt ord på, hvad publikum kan forvente, når den onde Sith-Lord igen viser sig.

Og ifølge Edwards bliver det den "klassiske" Vader fra den originale trilogi, som publikum får at se: "De kan forvente at se Darth Vader på en måde, som er tro mod den måde, vi opfattede ham på i de originale film," udtaler instruktøren. 

Så må tiden vise, om Vader virkelig bliver så frygtindgydende, som mange fans går og håber på...

"Rogue One:A Star Wars Story" får premiere på onsdag.

Kommentarer

Sådan bliver Darth Vader i "Rogue One: A Star Wars Story"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen