Viggo Mortensen nomineret til BAFTA-pris

Viggo Mortensen er nomineret for sin stærke indsats i rollen som alene-far i den amerikanske film "Captain Fantastic" ved den prestigefyldte britiske filmpris BAFTA.

I filmen spiller Mortensen den dedikerede far Cash, der har valgt at leve afsondret fra resten af verden med sin familie, dybt inde i skovene. I et selvforsynende paradis i ødemarken bruger han sit liv på at opdrage sine seks børn til at blive hele mennesker. Men så rammer tragedien familien og tvinger Cash og børnene ud af den selvskabte isolation...

Mortensen, der især er kendt for sin rolle som Aragorn i "Ringenes herre"-filmene, er oppe imod store navne som Ryan Gosling, Jake Gyllenhaal og Casey Affleck i kategorien Bedste mandlige skuespiller.

BAFTA-prisuddelingen finder sted i London 12. februar.

Herunder kan du i øvrigt se (eller gense) Moovy TV's "Captain Fantastic"-interview med Viggo Mortensen og filmens instruktør, Matt Ross:

Kommentarer

Viggo Mortensen nomineret til BAFTA-pris

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen