Se Robert Prisen 2024 live fra 18.15

"De danske Oscars" uddeles i aften, og du kan se hele showet live her på Moovy.

Det danske filmakademi og dets cirka 2.900 medlemmer hædrer i aften sidste års bedste danske præstationer foran og bag kameraet.

Årets Robert-nomineringer blev offentliggjort for en måned siden, og især Nikolaj Arcels "Bastarden" med Mads Mikkelsen (14 nomineringer), det historiske drama "Ustyrlig" (10 nomineringer) og den Oscar-shortlistede dokumentar "Apolonia, Apolonia" (5 nomineringer) står stærkt i årets Robert-ræs.

Læs også: Dansk kortfilm Oscar-nomineret – "Bastarden" og "Apolonia, Apolonia" forbigået

Sidste år var Cannes-vinderen "Holy Spider" den helt store Robert-vinder med i alt 11 priser.

Medlemmerne af Danmarks Film Akademi hylder både årets bedste spillefilm, dokumentarer, tv-serier, kortfilm, engelsksprogede og ikke-engelsksprogede film. Hele 29 "ordinære" priser samt et par særpriser skal uddeles, og du kan læse mere om nomineringerne her.

Ligesom sidste år afvikles showet live i Tivoli Hotel & Congress Center i København. Årets Robert-vært er skuespilleren Lise Baastrup ("Orkestret", "Rita"), og du kan se hele showet fra kl. 18.15 herunder:

Kommentarer

Se Robert Prisen 2024 live fra 18.15

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen