Nyt kig på Star Wars-serien "The Mandalorian"

Live-action-serien finder sted mellem "Jedi-ridderen vender tilbage" og "Star Wars: The Force Awakens".

I forbindelse med den store Star Wars Celebration i Chicago har Disney nu frigivet fire helt nye stillbilleder fra produktionen af "The Mandalorian", og de kan ses herunder.

"Narcos"-stjernen Pedro Pascal, der har landet hovedrollen, poserer på to af billederne i sej mandaloriansk rustning, mens vi også får skud af Carl Weathers ("Predator") og Gina Carano ("Deadpool") i rollerne som hhv. Greef Carga og Cara Dune.

Greef er lederen af en gruppe dusørjægere, der hyrer Pascals mandalorianer til en dristig opgave, mens Cara Dune er en tidligere Shock Trooper.

Det er også kommet frem, at hovedkarakterens rumskib med navnet Razorcrest blev bygget som model for at hylde ånden og traditionen fra de første "Star Wars"-film, der benyttede sig af praktiske effekter.

INSPIRERET AF FAN-FAVORIT

Seriens titel henviser til den stamme af badass-krigere, som fan-favoritten Boba Fett fra den originale "Star Wars"-trilogi nedstammer fra. Publikum kommer til at følge den mandalorianske enspænders trængsler i galaksens yderste afkroge – langt væk fra Den Nye Republiks indflydelse. 

Første sæson af "The Mandalorian" består af otte afsnit, og serien får premiere på Disney+ i USA 12. november, mens vi herhjemme formentlig må vente til en gang næste år med at følge den første live-action-serie hensat til en fjern, fjern galakse...

Kommentarer

Nyt kig på Star Wars-serien "The Mandalorian"

  • ★★★0

    Det ser så godt ud, virker virkelig til de har fanget en fed stemningm der får mig til at tænke på classic Star Wars, især når man ser de små klip der er eh hmm frigivet :)

    Og så er det også bare et ret så fedt cast.

    Elwood15-04-19 18:06

  • 0

    Ja, jeg har ikke været helt begejstret for den nye trillogi, men det her ser virkelig spændende ud. Jeg krydser fingre!

    FilthyLuca15-04-19 18:36

  • ★★★★0

    Ligesom Boba Fett er den karakter i Star Wars, som måske har interesseret mig allermindst, så er der heller ikke rigtig noget ved dette, som påvirker pulsen. Det kan selvfølgelig ændre sig med en god historie. Hvis det kan minde lidt om Whedon's Firefly, så er jeg måske alligevel interesseret. 

    Riqon15-04-19 18:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen