"Star Wars": Ahsoka-serien finder sin instruktør

Oscar-vindende Peter Ramsey skifter The Spider-Verse ud med "Star Wars"-universet.

Som tidligere rapporteret har Disney en "Star Wars"-serie i støbeskeen om jedi-ridderen Ahsoka Tano.

Optagelserne begynder senere i denne måned, og nu er det kommet frem, at Peter Ramsey skal instruere mindst et af miniseriens afsnit. Indtil videre er Ramsey den eneste instruktør tilkoblet projektet. Det erfarer The Hollywood Reporter.

Peter Ramsey er især kendt for at have instrueret den vellykkede "Spider-Man: Into the Spider-Verse", der indbragte filmmageren en Oscar for Bedste animationsfilm. 

Nu skifter han imidlertid superheltegenren og spindelvæv ud med en fjern galakse og brummende lyssværd.

"Ahsoka" er en spin-off til "The Mandalorian", som handler om Anakin Skywalkers tidligere lærling, Ahsoka Tano. Hovedpersonen spilles af Rosario Dawson, som allerede har spillet rollen i afsnit af "The Mandalorian" og "The Book of Boba Fett". 

Plottet er stadig omgærdet af mystik, men der er lagt i kakkelovnen til et eventyr, hvor Ahsoka rejser galaksen tynd i jagten på den onde og blåhudede Grand Admiral Thrawn. 

Under alle omstændigheder lander miniserien på et tidspunkt på Disney+. 

Kommentarer

"Star Wars": Ahsoka-serien finder sin instruktør

  • ★★★★0

    Er der rygter om, hvorvidt Lars Mikkelsen kommer til at gentage sin rolle som Thrawn fra Star Wars Rebels?

    S. Rico 9-04-22 11:20

  • ★★★★★0

    Er der rygter om, hvorvidt Lars Mikkelsen kommer til at gentage sin rolle som Thrawn fra Star Wars Rebels?

    Meget sejlivede rygter, men endnu ikke officielt bekræftet.

    The Insider 9-04-22 11:34

  • ★★★★0

    Meget sejlivede rygter, men endnu ikke officielt bekræftet.

    Det gad jeg godt se. Men han ville nok skulle bruge en stuntman til lyssværdsduellerne. Han er jo ikke helt ung længere.

    S. Rico 9-04-22 11:38

  • 0

    Det gad jeg godt se. Men han ville nok skulle bruge en stuntman til lyssværdsduellerne. Han er jo ikke helt ung længere.

    Thrawn er ikke force user og jeg mindes ikke, at han på noget tidspunkt har brugt lyssværd, hverken i de animerede serier, eller bøgerne hvor han har medvirket.

    Lord Nikon 9-04-22 11:47

  • ★★★★0

    Thrawn er ikke force user og jeg mindes ikke, at han på noget tidspunkt har brugt lyssværd, hverken i de animerede serier, eller bøgerne hvor han har medvirket.

    Ok, min fejl. Jeg synes bare at huske, at han er ret overlegen i kampsport. Men det må så være andre slags kampsport end lyssværd.

    S. Rico 9-04-22 11:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen